
Maling inde – nye friske farver til dine rum
QuickGuide: Sådan forbereder du grundigt og vælger den rigtige maling
Nye farver skaber stemning og giver rummene i din bolig nyt liv. Du kan ændre det personlige udtryk og bruge indendørs maling aktivt i din boligindretning. Bare husk, at det altid er vigtigt at vælge den type maling, som er specielt egnet til de dele af rummet, du vil male:
- Vægmaling - indendørs maling til vægge giver en ensartet flade uden skjolder. Også når lysindfaldet skifter i løbet af dagen.
- Gulvmaling - indendørsmaling til gulve er særlig slidstærkt.
- Loftmaling - indendørsmaling til lofter har gode stryge og rulleegenskaber.
Aktuelle trends indenfor indendørs maling
At du skal bruge vægmaling, gulvmaling og loftmaling til vægge, gulve og lofter er jo ret indlysende. Men hvilke farver, og hvilken kombination af farver? Der er farver og maling til enhver smag og boligstil. Der er de markante farver, de støvede, de overraskende og de varme. Det er kun din egen fantasi, din stil og dine personlige præferencer, der sætter grænsen.
TIP: Vil du have et kendt mærke kan du f.eks. vælge maling der er produceret af Flügger Denmark.
Du kan male med farverne i tone-i-tone stil, hvor du bruger den samme farve i forskellige mørkere og lysere nuancer til f.eks. vægge, paneler og døre. Det kan give en flot effekt. En anden trend er at male hele rummet i samme farve, hvor paneler, døre og måske også lofter er malet i præcis den samme nuance.
Uanset hvilket maleprojekt, du kaster dig over, er det afgørende for et smukt og holdbart resultat, at du sørger for, at underlaget er gjort klar før du begynder på selve malingen.
Underlaget skal være jævnt og klar til at male på
Jævne vægge og lofter giver et flot og langtidsholdbart resultat. Derfor skal du spartle eller dække huller og revner, før du går i gang med pensler og maling. Der er forskellige typer af spartelmasse. Underlaget og størrelsen af ujævnheder har betydning for, hvilken metode og materiale, der er bedst.
- Til mindre huller og revner i gipsvægge, betonvægge og paneler, brug f.eks. Universalspartelmasse eller (hvis du har brug for at det tørrer hurtigt) Super Letfiller.
- Til større huller og revner, brug f.eks. Multifiller eller (hvis hele fladen skal rettes op, så den er jævn at male/tapetsere på) Sandspartel/letspartel.
- Til dybe revner og huller, f.eks. fra en boremaskine, brug Filler Ekstra.
- Til vådrum skal du selvfølgelig bruge Vådrumsspartel.
- Til huller og revner i træ, brug Træfylder/kemisk træ eller Træfiller.
- Til pletter og misfarvninger, der kan trænge igennem den nye maling, brug Pletforsegler.
Husk spartler og pudsebræt, hvis du ikke har det i forvejen.
Maling starter med grundig rengøring først
Når fladen, du skal male er gjort jævn, skal den gøres ren. Fjern også rester af gammel maling. Ny maling sidder kun ordentligt fast på en ren overflade uden løse malingrester. Brug grundrens til at fjerne smuds, fedt og andre urenheder fra beton, vinyl, metal og tidligere malede overflader. Brug trærens, hvis du skal male på træ.
TIP: De praktiske Quick’N’Clean rengøringssvampe er gode til mindre flader. Skuresvampe med eller uden håndtag er god til større flader.
Opsætning af glasvæv eller filt
Hvis du ikke vil have rå eller tapetserede vægge, kan du sætte filt eller glasvæv op, før du maler.
For begge materialer gælder, at de styrker overfladen, gør den lettere at male på og at du skal starte med forankringsgrunder. Glasvæv er det stærkeste og giver en ru overflade med struktur, som dog kan mindskes/fjernes med vævfylder. Filt giver en glattere overflade, et lidt mere moderne udtryk og er nemmere at sætte op.
TIP: Materialet Cover It er lidt af en problemknuser, hvis overfladen er meget porøs eller der sidder gammelt væv i forvejen.
Dæk ordentlig af før du går i gang med maling og pensler
- Dæk af med malertape og afdækningspap eller afdækningsplast. Du kan lige så godt dække ordentligt af fra starten, for alle der har haft gang i et indendørs maleprojekt ved, at det nærmest er umuligt at undgå dryp og dråber, uanset hvor meget man passer på.
- Hold støv og skidt væk fra boligens øvrige rum: Støvdør, støvvæg.
- Sørg for malerpensler eller penselsæt, malerruller og malerbakker i de rigtige størrelser.
OG (altid vigtigt, når du skal male) vælg den type af maling, der passer til overfladen, f.eks.: Vægmaling, loftmaling, maling til vådrum, køkken og badeværelse, gulvmaling.
GOD ARBEJDSLYST!
HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg
Udover spartelmasse, træfiller, rengøringssvampe, filt, glasvæv og alle slags maling har vi mange andre nyttige ting til dit næste indendørs projekt. F.eks. tætningslister, fugemasse og fugepistoler, spraymaling og arbejdslamper.