Handelsbetingelser

Tryghedsgaranti

Du har altid god tid til at vurdere købet. Inden for 30 dage kan du nemlig fortryde et køb og sende varen retur. Varen kan også returneres i en af vore butikker. Du betaler returportoen.

Nyhedsbrev

Hos Harald Nyborg gør vi os umage for at følge gældende regler og love for god markedsføring. Derfor sender vi kun nyhedsbreve til modtagere, som selv har valgt at tilmelde sig. Vi garanterer, at vi ikke videregiver eller sælger din e-mailadresse til andre virksomheder. Afholdes der konkurrence vil vinderen blive nævnt på vores hjemmeside. Du kan afmelde nyhedsbrevet på denne side. Du kan også afmelde nyhedsbrevet i et link nederst i den mail, du modtog fra os.

Priser

Alle priser er inkl. 25% moms. Priser og ekspeditionsgebyr er normalt gældende indtil næste katalogudgivelse, der sker i januar det følgende år. Tilbudsvarer dog kun i en tidsbegrænset periode eller til varen er udsolgt.

Prisgaranti

Vi har prisgaranti, hvilket vil sige, at vi hele tiden arbejder ud fra at have den laveste pris, og holder øje med vores konkurrenters priser. Vores prisgaranti betyder, at hvis du finder en identisk vare til en lavere pris ved en national konkurrent i samme uge, som vores vare er markedsført, refunderer vi prisforskellen. Det forudsætter dog, at varen kan leveres andetsteds her og nu. Medbring dokumentation i form af annonce, katalog eller faktura. Prisgaranti sikrer dig, at du altid trygt kan handle i Harald Nyborg - du får nemlig altid den laveste pris. Prisgaranti gælder ikke for varer, som andre kun udbyder i begrænset kø- og åbningstilbud, i begrænset omfang og tid, skaffevarer, samt internetbaserede forretninger uden fysiske butikker.

Betaling

Køb foretaget på www.harald-nyborg.dk
Der kan betales med følgende nordisk udstedte betalingskort: Dankort, VISA/Dankort, VISA, MasterCard, Visa Elektron og kundekort til Harald Nyborg, Jem & Fix og Daells Bolighus. Der betales ingen kortgebyr på hjemmesiden. Der kan også betales med Dankort via MobilePay.

Pengene bliver reserveret på din konto ifm., at ordren lægges på www.harald-nyborg.dk. Vi trækker dog først pengene på din konto, når varerne afsendes til den ønskede leveringsadresse.

Det er gratis at benytte betalingskort, da vi betaler alle gebyrer. Beløbet på din bestilling trækkes ikke fra din konto, før varen er afsendt fra vores lager. Alle oplysninger om kortnummer og udløbsdato bliver krypteret af vores betalingsformidler (DIBS).

For at handle på www.harald-nyborg.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort.

Ved betaling med bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

Annullering af ordre

Har du ikke modtaget en ordrebekræftelse/faktura fra Harald Nyborg, og er din ordre endnu ikke effektueret af Harald Nyborg, kan du annullere din ordre ved at kontakte vores kundecenter.

Er varerne pakket/afsendt af Harald Nyborg, har du stadig mulighed for at fortryde købet. Kontakt kundeservice på tlf. 63959595 eller e-mail postordre@harald-nyborg.dk.

Leveringstid

Leveringstiden er 1 – 3 hverdage på alm. lagervarer.
Leveringstiden for vare mærket med "Levering direkte fra leverandør" kan variere fra 3 – 10 dage. Se venligst under det enkelte produkt.

Levering og omkostninger

Lette forsendelser leveres med PostNord eller GLS. Tunge/volume forsendelse leveres med fragtmand. Forsendelse med fragtmand leveres i grundplan. Som udgangspunkt stilles ingen forsendelser uden kvittering for modtagelsen. Såfrem der ikke træffes nogen hjemme lægger fragtmanden en besked. Kontakt fragtmanden og aftal ny udkørsel. Harald Nyborg betaler andengangs udkørsel. Leveringer som efter købers ønske stilles uden kvittering er for købers egen risiko ved eventuelle mangler og beskadigelse.

Under 20 kg.

Leveret til din arbejdsplads med GLS25,00
Leveret til GLS pakkeshop25,00
Leveret til din adresse med GLS45,00
Leveret til din arbejdsplads med PostNord25,00
Leveret til PostNord pakkeboks25,00
Leveret til din adresse med PostNord45,00

Tunge/volume forsendelser over 20 kg.

Leveret til din arbejdsplads279,00
Leveret til privatadresse279,00

Dellevering

Ved dellevering hæves pengene løbende, når varerne afsendes. Omkostninger i forbindelse med delleveringer afholdes af Harald Nyborg A/S, herunder fragt for yderligere forsendelser.

Fuldmagt

Henstilling af leveringer uden kvittering er kun muligt såfremt en fuldmagt forefindes på leveringsadressen.

Track & trace

Når vi afsender din ordre modtager du en mail, hvor du kan følge din pakke fra os til det leveringssted, du har valgt ved afgivelse af din ordre.

Undtagelse ved køb af produkter som ikke sendes fra vores eget lager( dem vi betegner som Direkte Levering fra fabrik f,eks. brændsel, drivhuse, våben, værdiskabe og plænetraktorer). Der sendes ikke en track & trace besked. (bemærk brændsel leveres kun til brofaste øer).

Forsendelsesomkostninger

Forsendelsesomkostninger tillægges varens pris med mindre varen leveres direkte fra leverandør eller fragtfri kampagner er gældende. Fragtfri levering gælder kun indenfor Danmarks grænser.

Levering til Grønland og Færøerne

Levering kun ved forudbetaling.

Under 20 kg (undtaget volumevare) sendes med PostNord (MyPack). Ønskes luftfragt ”fremgår priser af hjemmesiden ved bestilling”
Over 20 kg til Grønland med Royal Arctic, til Færøerne med Faroe Ship. Fragt fra afskibningshavn til modtagerland afregnes af modtager direkte med speditør.

Ingen levering af vare i kategorien ”Farligt gods” bl.a. brandfarlige væsker, litium batterier og øvrige vare med UN-fareklasse jf. IMDG og IATA (lovgivning vedr. sø og luftfragt)

Kvittering

Kvitteringen er det sidste trin i indkøbsprocessen, og vi anbefaler, at du udskriver den umiddelbart efter købet. Du vil også modtage en kvittering efter ordreafgivelse. Ved forsendelsen bliver vedlagt en faktura, som bør fremvises ved eventuel ombytning eller reklamation. Faktura sendes også på mail ved afsendelse af din ordre.

Produkter uden levering gennem postordre

Vi har en del varer der ikke kan leveres som postordre forsendelse. Dette begrundes med at det enten er flydende væsker, - at der skal oprettes et abonnement, registrering eller at det er sprængfarlige stoffer/fyrværkeri.

Fortrydelsesret

Du kan uden begrundelse fortryde den indgåede aftale inden for 30 dage. Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget dine varer.

Du skal inden 30 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen kan gives til Harald Nyborg på tlf. 63959595 eller mail postordre@harald-nyborg.dk eller ved at benytte standardfortrydelses-formularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet, udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Varen kan også returneres i en af vore butikker, dog må varen ikke have været taget i brug eller emballagen brudt.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger, vi har modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder). Tilbagebetalingen vil ske uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om, at du vil fortryde den indgåede aftale. Vi gennemfører tilbagebetalingen uden tillæg af gebyrer og med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved dit køb, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.

Returnering
Har du allerede modtaget varerne, kan du returnere dem i nærmeste butik eller sende dem retur til Harald Nyborg uden unødig forsinkelse og senest 30 dage fra den dato, hvor du har informeret os om, at du vil udnytte din fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 30 dage. Det er vigtigt, at forsendelsen forsynes med porto, som du selv skal betale. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for f.eks store TV, hvidevarer og andre produkter som pga. deres vægt/størrelse/indhold ikke accepteres som post eller GLS pakke.

Udgifterne for returnering af disse produkter forventes at beløbe sig til DKK 399,- incl. moms. Kontakt os på 63959595, hvis du ønsker, at vi booker en afhentning på din regning.


Du kan fortryde dit køb/returnere en vare ved at:

Du kan også benytte den fremsendte standardfortrydelsesretsformular, men det er ikke obligatorisk. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Du skal selv afholde udgiften for returnering af varen.

Reklamationsret ved fejl og mangler

Når du handler på www.harald-nyborg.dk har du som forbruger selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du snarest muligt og indenfor rimelig tid kontakte Harald Nyborg og forklare, hvori fejlen eller manglen består. Hvis du reklamerer indenfor 2 måneder vil reklamationen altid være rettidig. I forbindelse med reklamation formodes fejl indtil 6 måneder efter leveringen at have været til stede på leveringstidspunktet med mindre Harald Nyborg A/S kan sandsynliggøre andet, eller der er tale om en vare med en forventet levetid på under 6 måneder. For at en reklamation kan godkendes, er det selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Godtages reklamationen, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger. Hvis du vælger at sende varen, så skal den sendes til: Harald Nyborg Gammel Højmevej 30, 5250 Odense SV. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage og vedlæg venligst kopi af faktura/bon, og en beskrivelse af fejlen/manglen ved varen.

Forbud mod videresalg

Ved køb af varer på Harald-nyborg.dk bekræfter du, at du ikke køber med henblik på videresalg. Dette forbud gælder både i B2B forhold og i B2C. Handler du som erhvervsdrivende vil der altid være en mængdebegrænsning svarende til hvad vi kan levere.

Erhvervskunder og B2B

Reklamation og mangler
Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks give sælger besked. Såfremt køber har opdaget, eller burde have opdaget, manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Sælger kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. Såfremt sælger anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko, returnere den angiveligt mangelfulde vare til sælger. Sælger forbeholder sig ret til kun at modtage den angivelig defekte del. Reklamationer på mangler og brækage forårsaget i erhvervsmæssige sammenhænge accepteres ikke.

Immaterielle rettigheder
Enhver leverance af produkter sker med respekt af de pågældende producenters immaterielle rettigheder, og sælger er uden ansvar af nogen art for købers handlinger i strid med disse rettigheder.

Ejendomsforbehold
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer indtil hele købesummen inklusive leveringsomkostninger samt eventuelle renter og omkostninger er betalt fuldt ud. Køber forpligter sig til at holde leverancen forsikret og skadefri, indtil hele købesummen er lagt.

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Harald Nyborg A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige på harald-nyborg.dk er Harald Nyborg A/S. Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: postordre@harald-nyborg.dk

Forbrugeraftaleloven

Din ordreafgivelse og dit køb ved Harald Nyborg A/S via internettet er underlagt almindelig dansk lovgivning. Læs om sikkerhed og dine rettigheder når du handlet på internettet: www.forbrug.dk

Klageadgang
Du har adgang til at klage til Forbrugerklagenævnet, hvis du er utilfreds med varen, du har købt og ikke kan blive enig med vores Kundeservice om en fornuftig løsning på tvisten. Klager kan rettes til Forbrugerklagenævnet, Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, www.forbrug.dk.

Følg linket for at indgive en online klage hos Forbrugerklagenævnet:

minsag.forbrug.dk/FKVWeb/CheckComplaintStart.aspx

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse postordre@harald-nyborg.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - ec.europa.eu/odr

Kundeservice

Telefonerne er åbne mandag til fredag fra kl. 8.00 - 17.00 tlf.nr. 63959595.

Spørgsmål til kundeservice sendt pr. e-mail vil så vidt mulig blive besvaret på hverdage i tidsrummet 8.00 - 17.00. Henvendelser modtaget efter 17.00 vil først blive besvaret næstfølgende hverdag, kontakt kundeservice på e-mail postordre@harald-nyborg.dk



Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 05.04.2019