Flytteguiden til dig   

Alt det praktiske når du flytter hjemmefra


Flytte hjemmefra

Tid til at få sit eget? Her får du gode tips, tricks og tjeklister til flytning, indretning, adresseændring og andet praktisk, der er godt at vide, når du flytter hjemmefra, fordi du starter på studie, nyt job eller bare fordi, du trænger til at have din egen hverdag.


3 gode tip

Flytte hjemmefra

Planlæg flytningen når du flytter hjemmefra

Start med at skabe overblik over hvad der skal med, og hvad der ikke skal. Pak fornuftigt ned og husk at beskytte skrøbelige ting:

1. Start med at sortere. Er der noget, du alligevel ikke kommer til at bruge, så er der ingen grund til at tage det med. Aflever til genbrug eller giv det væk til andre, der kan bruge det.

2. Pak smart ned i flyttekasser.

Køb både de store Senior-flyttekasser og de mindre i Junior-størrelse. De små kasser er stadig til at bære, selvom du fylder dem med tunge ting.

3. Beskyt dine ting.

Pas på skrøbelige ting ved at pakke dem godt ind i bobleplast, bølgepap eller folie. Det er en ærgerlig start, hvis der er ødelagte ting eller noget har fået ridser.

Tjeklisten – det skal du bruge til flytningen

Flyttekasser og forskellige måder at beskytte og transportere tingene - så er der godt styr på flytningen. Du skal bruge:

​​​​​​​

Måske skal der gøres rent, inden du flytter ind, eller når tingene er kommet på plads. Det er svært at undgå støv og snavs, når man flytter, så sørg for at have de mest almindelige rengøringsartikler og rengøringsmidler med fra start. En god støvsuger får du helt sikkert også brug for.

Opbevaringskasser

Indret din bolig med reoler og opbevaringsbokse

Når du skal indrette en hyggelig og funktionel bolig, er det en god ide at tænke kreativt og finder de praktiske løsninger, der udnytter pladsen bedst muligt. Tænk pladsbesparelse, orden og overblik. Brug bedrollers, praktiske reoler, et par vasketøjskurve så du kan sortere vasketøjet efter hvordan det skal vaskes. Der er også mange andre smarte opbevaringsløsninger.

  TIP: Hvad er det vigtigste værktøj at have? Se tjeklisten til den første værktøjskasse

5 smarte idéer til praktisk og pladsbesparende indretning

Hvis du ikke lige flytter til masser af plads, kan du udnytte boligens kvadratmeter effektivt ved at bruge disse indretningstips.  

  • En god sovesofa – der både kan bruges til seng og almindelig sofa.

​​​​​​​

  • Udnyt pladsen i højden – reoler, hylder og velanbragte kroge på væggene giver mere opbevaringsplads.

​​​​​​​

  • Spejle og lyse farver – skaber en fornemmelse af et lyst og luftigt rum.

​​​​​​​

  • Bedrollers – udnyt de skjulte steder, f.eks. under sengen, til opbevaring.  

​​​​​​​

  • ‘Keep it simple’ – alt for mange ting og møbler giver en følelse af, at et rum er mindre, end det egentlig er.

Tjeklisten – praktik og sikkerhed når du flytter hjemmefra

  • Ny adresse. Meld flytning – du skal melde adresseændring til folkeregisteret i den kommune du flytter til senest 5 dage efter, du er flyttet. Hvis din nye adresse er længere væk end 15 km fra dine forældre (5 km hvis du bor i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør kommune), skal du også vælge læge. Det gør du samme sted som adresseændringen.

​​​​​​​

  • Navn på postkassen - PostNord og mange andre pakkeleverandører får automatisk besked, når du melder flytning til folkeregisteret. Men du skal selvfølgelig selv sørge for, at dit navn kommer på postkassen/dørtelefonen. Eller tjekke at udlejer/ejerforening sørger for det. Efternavn på postkassen er nok, hvis du er mest tryg ved det.

​​​​​​​

  • Sikring med røg-/brandalarm. Sæt røgalarm/brandalarm op - så du er sikker på at blive advaret ved røgudvikling og brand. Mindst én alarm, som kan høres fra alle soverum. Og mindst én alarm for hver etage. Se mere om placering af røgalarm.   

​​​​​​​

  • Husk forsikringer – du skal som minimum have en indboforsikring og en ulykkesforsikring, når du flytter hjemmefra. Find og sammenlign forsikringer på forsikringsguiden.dk.


​​​​​​​

3 nyttige link når du flytter hjemmefra

HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg