Fyrværkeri – få et bragende flot nytår
Se bedst-i-test-fyrværkeriet med ekstra knald på
Der er heldigvis masser af flot fyrværkeri at vælge imellem hos Harald Nyborg fra midten af december. Læs mere her om vores testvindende og virkelig flotte batterier, der er kåret som bedst til prisen.
Vi har fundet et par fyrværkeri fun facts til dig – og det er også på siden her, at du kan se de gode råd og regler om fyrværkeri og sikkerhed, der er vigtige at kende og følge, hvis alle skal have en bragende festlig nytårsaften uden uheld og ulykker.
Du kan købe fyrværkeri hos os fra den 15. - 31. december, hvor du kan se det overraskende store udvalg af nytårsraketter, heksehyl, romerlys, knaldperler, mange forskellige slags batterier og alt det andet fyrværkeri - til ALTID LAVE PRISER! i din lokale Harald Nyborg butik.
Køb Harald Nyborg-fyrværkeri som er ‘Bedst i test’
Du skal selvfølgelig have noget for pengene, hvis du hører til dem, der elsker at sætte ekstra blus på fyrværkeriet nytårsaften. Hvis du elsker et par flotte batterier, anbefaler vi de her imponerende fyrværkeritest-vindere, som tidligere har vundet test-kategorien ‘Bedst til prisen’ (i Jyllands-Postens test):
Cleopatra batteri med 58 skud – et superflot fyrværkeribatteri med mange farver, guld, glitter og flere overraskelser undervejs.
Nero batteri med 260 skud – lav dit helt eget imponerende fyrværkerishow med et virkelig mange farver, hyl, guldregn og meget mere.
Udover de to testvindere kan du selvfølgelig også vælge fra resten af vores store udvalg af farverige fyrværkeribatterier med knald på. Hvis du er til lidt af det hele, er det en god ide at købe de blandede pakker med fyrværkeri-sortiment.
Et lille festfyrværkeri af Fun Facts om fyrværkeri
- En god stor nytårsraket kommer 60-75 meter op i luften. De mindre nytårsraketter når typisk 20-30 meter op. Jo mindre blæst nytårsaften, jo højere flyver raketterne.
- Fyrværkeri blev opdaget ved et tilfælde i Kina for et par tusinde år siden, sandsynligvis af en kok, som kom til at blande kul, svovl og salpeter (alle almindelige ingredienser i køkkenet på den tid). Det viste sig at være ret eksplosivt og ved at tilsætte forskellige kemikalier, kom der også flotte farver på.
- Verdens hidtil største fyrværkerishow fandt sted i Norge den 29. november 2014. Her blev 540.000 raketter og andre former for fyrværkeri affyret i løbet af en timelang forestilling, der fejrede 200-årsdagen for den norske grundlov.
Kender du de 5 fyrværkeriråd om sikkerhed?
Husk de gode råd og regler om sikkerhed nytårsaften ved affyring af fyrværkeri.
Brug altid beskyttelsesbriller. Du kan få sikkerhedsbriller, der beskytter øjnene mod fyrværkeri til både børn og voksne. Ørepropper er også en rigtig god ide.
Brug kun godkendt fyrværkeri. Aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Lovligt fyrværkeri skal være CE-mærket. Det er din sikkerhed for, at fyrværkeriet er testet og godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Brug en holder til nytårsraketter og fyrværkerirør. Mange bruger en flaske til raketter og rør, men det er en dårlig ide. Flasken kan vælte, så fyrværkeriet kommer på afveje og rammer de omkringstående. Holderen kan bankes godt ned i jorden, så den står fast.
Hold god sikkerhedsafstand. Læn dig ikke ind over fyrværkeriet og peg ikke fyrværkeri mod andre.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Lad fyrværkeri, som ikke er gået af selvom du har tændt det, ligge. Hæld evt. vand på, så fyrværkeriet ikke tænder senere, f.eks. hvis et barn samler det op.
Fyrværkeri til børn og unge
Juniorafdelingen vil selvfølgelig også gerne lege med, når det går løs med fyrværkeriet nytårsaften. Udover at kigge med (husk sikkerhedsbriller og børnehøreværn), når de voksne tænder lunterne, kan de små nytårsgæster også muntre sig med vores luntefri fyrværkeripakker til børn og unge. Knaldperler er også god nytårsunderholdning for de små.
Hvornår må man skyde fyrværkeri af?
Der er regler for, hvornår og hvor længe man må skyde fyrværkeri af.
Fyrværkerireglerne er: Du må fyre fyrværkeri af fra den 27. december til og med 1. januar. Og kun i den periode. Resten af året er det ulovligt for privatpersoner at bruge fyrværkeri, men altså de seks dage i december og januar må du gerne fyre fyrværkeri af.
- Køb dit fyrværkeri her fra 15. december.
Må man købe fyrværkeri i udlandet?
Nej. Alt fyrværkeri, som er købt i udlandet, er ulovligt at bruge i Danmark. Det gælder også CE-mærket fyrværkeri. Hold dig til fyrværkeri, som er testet og godkendt i Danmark.
HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg.
Udover fyrværkeri har vi også alt til et brag af årets nytårsfest, f.eks. nytårspynt, bordbomber til nytårsaften, balloner i guld/sølv/farver og en masse andet, der kan gøre din nytårsaften ekstra festlig.