• Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 29,-
Rengøring i køkken

Effektiv rengøring i køkkenet

Rengøring af ovn, emhætte, komfur og køleskab    


Køkkenet er et af de steder, der er mest i brug i hjemmet. Derfor er dit køkken et af de rum, hvor det er vigtigst at gøre rent. Daglig rengøring er et must, og engang imellem er det også nødvendigt med en ekstra grundig rengøring med effektive rengøringsmidler.  


Læs her om rengøring af ovn, rengøring af emhætte, rengøring af komfur og rengøring af køleskab. Men husk også at tjekke manualen for at se, hvad der står af særlige råd til rengøring af lige præcis den model, du har.


Sådan gør du ovnen ren

Hvis du har en selvrensende ovn (pyrolyse, katalyserengøring eller damprens) med indvendig ru emalje skal du følge den fremgangsmåde, der er beskrevet i manualen.  


Rengøring af en almindelig, ikke selvrensende, ovn er faktisk ret nemt. Du kan bruge ovnrens og ellers kan du gøre ovnen ren med brun sæbe og almindeligt opvaskemiddel.


  • Smør et lag brun sæbe på indersiden af ovnen.  
  • Tænd ovnen på 50 - 100 grader.
  • Sluk for ovnen igen, når sæben begynder at boble.
  • Når ovnen er kølet ned: Vask sæben væk med vand og tør efter.


Ovnlågens glas kan du gøre rent sådan: Åbn lågen helt og læg en klud med opvaskemiddel, så den dækker glasset. Efter cirka 30 – 45 minutter kan du fjerne kluden og tørre efter med en fugtig klud og rent vand.   


Rengøring af emhætte

Filteret i din emhætte skal være rent, hvis den skal virke effektivt og holde rummet fri for madlugt og fedt. Du bør gøre filteret rent mindst en gang om måneden.  


Emhættefilter i opvaskemaskinen

  • Tjek i manualen om emhættens fedtfilter må  komme i opvaskemaskinen.  
  • Hvis ja – vask filteret uden andet i maskinen.  
  • Hvis filteret er meget snavset: Start med at lægge i blød som beskrevet nedenfor.  


Sæt emhættefilteret i blød  

  • Brug en stor rensebakke.
  • Læg filteret i bakken i mindst en time.
  • Lad det ligge 4 – 5 timer hvis det længe siden, det har været renset.  
  • Emhættens filter skal ligge i blød i vand blandet med opvaskemiddel og salmiakspiritus.
  • Blandingsforhold pr. liter vand: 3 –4 deciliter opvaskemiddel og 3 – 4 spiseskefulde salmiakspiritus.      
  • Slut med at skylle filteret grundigt igennem i varmt vand  


Rengøring af komfur og kogeplader

Fastbrændte madrester er svære at undgå på komfur og kogeplader. Men de er heldigvis også til at få af igen. Følg disse råd for at rengøre komfur og kogeplader.


  • Rengøring af almindelige kogeplader: Brug en klud eller en skuresvamp med vand og almindeligt opvaskemiddel. Sidder resterne fast, så lad en våd klud ligge på dem en halv times tid eller til de er gjort bløde.
  • Rengøring af induktionsplader og keramiske kogeplader: Fjern fastbrændt rester med en skarp glasskraber. Pas på ikke er skrabe i de markeringer, der viser varmezonerne. Rengør derefter med en svamp med vand og almindeligt opvaskemiddel. Slut med at tørre efter og polere med en mikrofiberklud.  


TIP: Du kan også bruge et særligt rengøringsmiddel til keramiske overflader.


Rengøring af køleskabet  

  • Tøm køleskabet og fjern eventuelle madrester fra bunden.
  • Tag hylder og bakker ud, så du kan vaske dem grundigt.
  • Vask sider, hylder og bakker med opvaskemiddel i varmt vand.  
  • Rens afløbshullet bagerst i køleskabet, brug f.eks. en vatpind.  
  • Tør alt efter med ren våd klud og til sidst med en tør.


TIP: Rengøring med Klorin – renser/desinficerer og gør effektivt hygiejnisk rent. Brug vand med Klorin, hvis du finder skimmelsvamp i køleskabet. Se blandingsforholdet på flasken.  


HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg  

Udover brun sæbe, ovnrens, opvaskemiddel, klude og skuresvampe har vi også affaldssorteringssæt, vaskemidler, rengøringsartikler og meget andet til vask og rengøring.