Sjove udendørs spil til haven
Dyst mod familie og venner
Hvilke spil kan man spille udendørs? Her får du tip til fem sjove og underholdende udendørs havespil, som er gode til både små og store legebørn.
En frisk dyst, hvis vejret er til det, er altid hyggeligt, når der er gæster på besøg. Hvis det er til spisning, kan I jo konkurrere for at skabe appetit til maden. Eller som fælles hyggeaktivitet efter frokosten, eftermiddagskaffen i haven eller grill på terrassen.
Heldigvis er petanque, kroket, stigegolf og kongespil alle sammen eksempler på spil og selskabslege, der ikke kræver den helt store fysiske indsats. Selvom der selvfølgelig altid er forskel på, hvor entusiastisk og temperamentsfuldt, de forskellige deltagere er.
Smash Ball kan man godt komme til at svede lidt af. Men bliver det for meget, skal der jo også være nogen til at heppe, tælle point og hente kolde drikkevarer.
5 gode udendørs spil til haven
Petanque (udtales pe-táng):
Petanque stammer fra Sydfrankrig og går ud på, med præcise underhåndskast, at få sine kugler til at lande så tæt som muligt på en lille trækugle, også kendt som “grisen”. Det er et strategisk spil, der kræver koncentration (eller held) for at ramme helt rigtigt. For rammer du én af modstanderens kugler, og skyder den væk, er det måske pludselig dig, der ligger nærmest “grisen” og score point.
Kroket:
Et hyggeligt spil som man kan tage i roligt tempo. I kroket har hver spiller en trækugle og en trækølle i sin egen farve. Der opstilles en bane af metalbuer, som kuglerne skal skydes igennem i en bestemt rækkefølge og med så få slag som muligt. Kroket er oprindelig et engelsk overklassespil og var olympisk disciplin ved Sommer OL i år 1900. Så det er helt okay at spille om guld, sølv og bronze hjemme i haven.
Kongespil:
To hold spiller mod hinanden. I kan være mellem 2 og 12 deltagere. Spillet går ud på først at vælte de andres tårne/kubb’er med sine kastepinde og til sidst at vælte den fælles konge, som står i midten af spillet. Vælter kongen for tidligt, har man tabt. Begge hold bruger de samme kastepinde. Kun underhåndskast er tilladt og kastepindene skal holdes i den ene ende, ikke på midten. Kaldes også Vikingespil eller Kubb.
Stigegolf:
Et ret nyt og meget populært spil i danske haver. Og med god grund, for det er både sjovt, nemt at lære og ofte helt uforudsigeligt og tilfældigt, hvem der vinder. Man svinger/kaster en snor med en kugle i hver ende. Hvis snoren snurrer sig rundt om og sidder fast på en af de farvede pinde, er der 1, 2 eller 3 point. I kan købe ekstra kuglesnore, hvis der skal være mange med.
- Stigegolf i træ og ekstra kugler til stigegolf hvis I skal være mange med.
Smash Ball:
Sjovt og nemt at lære: Deltagerne må spille til hinanden højst tre gange, derefter skal bolden skydes ned i nettet. Man må slå eller sparke til bolden med alle dele af kroppen, men ryger bolden på jorden, har man tabt.
I kan spille på samme team alle rundt om nettet. Eller to hold mod hinanden, der så skiftes til at have bolden.
TIP: Her finder du flere ting til udendørs leg og sport i haven hjemme eller i sommerhuset.
HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg.