• Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 29,-
Solcellelamper og lyskæder til haven

Solceller og lyskæder i haven

Sådan skaber du ekstra havehygge om aftenen



Solcellelamper og lyskæder med solceller i haven, på terrassen og på altanen giver hygge og forlænger de lune aftener med mange gode udendørs timer, hvor du kan nyde den smukke og stemningsfulde effekt, lysene giver. De tænder og slukker selv, og så koster de ikke på elregningen.


Du kan bruge havelamper og lyskæder – med solceller eller almindelige batterier – på mange kreative måder. De kan stå på jorden, de kan hænges op, de kan sættes fast og de kan kombineres, så du blander forskellige stilarter og lystyper. Kun din fantasi sætter grænsen.



Sådan kan du indrette kreativt med solcellelamper og lyskæder i haven


Her får du nogle gode ideer til, hvordan du kan placere dine solcellelamper og udendørs lyskæder:


  • Langs havegangen. Lys langs gangarealerne i haven er både fint og praktisk. Brug f.eks. de smarte solcellelamper til hegn eller solcellelamper på spyd langs havens stier for at skabe en charmerende belysning. De fås i flere forskellige modeller.



  • I havens træer og buske. Skab flotte og overraskende effekter mod den tusmørke aftenhimmel. Lav f.eks. et elegant LED-pæretræ eller pynt dine træer og buske med solcellelamper formet som glaskugler. Hvis du har en pergola, kan du også hænge lamper eller lyskæder på den.

​​​​​​​

  • På terrassen. Sno fine små LED-lys mellem dine krukker, brug f.eks. en solcellelyskæde med 100 LED-lys. Du kan også stille et par stemningsfulde solcellelanterner blandt dine krukker, i en gruppe på havebordet eller hvor de nu bedst skaber aftenhygge på terrassen.

​​​​​​​


Solcellelamper lader op i løbet af dagen og tænder selv, når det bliver mørkt. Du kan også få batteridrevne lamper og lyskæder med timer, som tænder og slukker automatisk.


TIP: Hvis dine lyskæder hænger beskyttet og i tørvejr, kan du også bruge indendørs lyskæder.



Spørgsmål og svar om solcellelamper


Kan en solcellelampe oplade uden direkte sollys?

​​​​​​​Ja, solcellelamper lader også op, når det er overskyet, eller hvis de står i skygge, men ikke nær så meget som hvis de står i direkte sollys.


Hvordan virker en solcellelampe?

Solcellelampen virker ved at sollyset/dagslyset oplader et lille batteri i løbet af dagen. En sensor registrerer, når det bliver mørkt og tænder så pæren, som lyser indtil strømmen er brugt.


Hvordan med solcellelamper og affaldssortering?

Lamper og lyskæder med solceller og genopladeligt batteri indeholder elektroniske komponenter. De skal afleveres til på genbrugspladsen som elektronikaffald.


Kan solcellelamper tåle frost?

De fleste solcellelamper kan godt være ude om vinteren, men de vil nok kun lyse i begrænset omfang eller slet ikke.


TIP: Bålsteder og havepejse giver både lys og varme, når solen er gået ned. Du kan også lave mad over bål.


HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg


Udover solcellelamper og solcellelyskæder, har vi masser af andre ting, der skaber hygge i haven, f.eks. solsenge, lækre loungemøbler, hyggelige hængekøjer og pizzaovne.