Pas på boligen ved frost og tø
Sådan minimerer du risikoen for tø- og frostskader
Når temperaturerne skifter fra plusgrader til frost, og tilbage igen fra frost til tø, er der en række ting du skal være opmærksom på for at minimere risikoen for skader på hus og sommerhus.
Hvis dit hus eller sommerhus ikke er opvarmet i perioder med risiko for frost, så luk for hovedhanen og tjek at alle kummer, rør og vandbeholdere er tømt for vand.
Her kan du se, hvad du ellers bør gøre, og hvad du skal holde ekstra øje med, når vintervejret skifter mellem plusgrader og minusgrader.
Sådan kan du sikre hus og sommerhus, inden det bliver frostvejr og snevejr
Der er forskellige ting, du kan gøre for at sikre hus og sommerhus mod skader, inden der kommer frost og sne:
- Tjek for huller og revner. Tjek huset grundigt igennem. Gå systematisk frem, så du får det hele med: Sokkel/fundament, mure, nedløb, tagrender, tag. Revner og huller, kan der trænge vand, fugt og eventuelt fygesne ind gennem. Hvis vandet fryser til is på grund af hårde frostgrader, kan det give store skader i form af frostsprængninger, fordi vandet udvider sig, når det bliver til is.
- Isoler vandrør i udsatte rum. Det er en rigtig god ide at isolere alle rør i loftrum, skunk og andre yderrum, som ikke er opvarmet. Vandet i rørene, kan sprænge rørene (både jern- og kobberrør), hvis det fryser til is. Og så kan der komme grimme vandskader, når det bliver plusgrader igen.
- Luk for vandet til udendørsvandhanen. Tøm udvendige rør og udendørshane for vand, inden frosten kommer. Eller monter en frostsikret udendørshane.
- Opbevar batterier frostfrit. Batterier og frostgrader er en dårlig kombination. Frost kan nedsætte batteriets ydeevne eller i værste fald ødelægge det helt. Har du maskiner, værktøj og haveredskaber med batterier, så sørg for at opbevare dem frostfrit i de kolde vintermåneder.
Hvis du skal bruge nyt elværktøj eller nye el-haveredskaber:
TIP: Find ekstra varmekilder til boligen. Indendørs er det bedst, hvis alle rum er opvarmet til mindst 12 og gerne 15 grader.
Når vejret skifter fra frostvejr til plusgrader
- Fjern istapper. Store istapper er et imponerende og ikke helt almindeligt syn, men de er også en potentiel risiko. Fjern dem fra tagrender og andre udhæng, så de ikke falder ned og skader mennesker, dyr, biler eller andre ting, når det bliver tøvejr. Du kan hente et par ekstra trin hos os, hvis du mangler du en stige/stillads for at nå?
- Tjek udsatte vandrør. Når det bliver tøvejr efter frost, er det vigtigt at holde øje med vandrør, der er monteret på steder, der er udsat for kulde. Det kan f.eks. være på et loft, der ikke er isoleret. Vand, der fryser til is, kan sprænge rørene (både jern- og kobberrør), og så kan det give grimme vandskader, når vi får plusgrader igen. Tjek jævnligt i de døgn, hvor temperaturerne kommer i plus udenfor, og luk for vandet med det samme, hvis der er utætheder.
- Snedriverne væk fra huset. Fjern snedriver nær din bolig med en sneskraber/sneskovl. Så undgår du, at der løber en masse vand ned langs fundamentet, når sneen smelter.
- Fjern fygesne før den smelter. Kombinationen af frost, sne og kraftig vind betyder, at der kan blæse sne ind ad selv de mindste sprækker. Typisk på lofter, der ligger direkte under husets tag, eller i udhuse og haveskure, som ikke er helt tætte. Når det så bliver tøvejr, kan sneen give vandskader og fugtskader i huset eller på de ting, du opbevarer i rummene. Flyt sneen over i spande og baljer og bær den ud.
TIP: Vinterhjælp til bilen: sprinklervæske, isfjerner, startkabler og alt det andet.
HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg.