• Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 33,-

Maling udendørs

Hvornår er det bedst at male udenfor?

Hvornår kan man male udendørs? Hvad skal temperaturen egentlig være udenfor for at få et godt og holdbart resultat, når man kan maler træværk eller andre ting, der trænger? Og så er der det med klargøring: Maling af træværk, fliser og fundamenter kræver grundig forberedelse. Det kan du alt sammenlæse mere om her – hvor du selvfølgelig også får tjeklisten til udendørs maleprojekter.

Hvad skal temperaturen være udenfor for at man kan male?

Sommer og det sene forår, hvor varmen har fået fat, er gode tidspunkter til at male udendørs. Især hvis det er dit træværk, der trænger til en kærlig hånd og et nyt beskyttende lag af maling eller træbeskyttelse.

Generelt er det bedst at male udendørs når temperaturen er mellem 10 og 25 grader. Nogle typer af udendørs maling skal have særlige krav til en bestemt temperatur for at give et pænt og holdbart resultat, så husk at læse, om der står noget om det på etiketten.

Skal træet være tørt når man maler?

Ja, det er vigtigt, at træet er tørt, når du maler på det. Ellers kommer malingen ikke til at sidde ordentligt fast. Det ser måske fint ud de første par måneder, hvis du har malet på vådt træværk. Men du kommer temmelig sikkert til at male det hele forfra næste år.

Sådan kan du tjekke om træværket er tørt nok til at blive malet 

Hvis du vil være sikker på at træet, du planlægger at male, er tørt nok, kan du bruge en fugtighedsmåler. Hvis træværket er tørt nok til at blive malet, skal fugtighedsmåleren vise en restfugt på omkring 20%.


Mal aldrig på råddent træ. Maling og træbeskyttelse lukker bare råd og fugt inde. Råddent træ skal skiftes ud. 

TIP:

Gode pensler til både udendørs og indendørs maling. Vores Schuster-pensler kan bruges til alle typer maling og træbeskyttelse.


Grundig rengøring og afrensning før malearbejdet betaler sig altid 

Den sjoveste del af arbejdet er selvfølgelig, når du kan komme i gang med pensler og maling eller træbeskyttelse. Men hav lidt tålmodighed, det kan rigtig godt betale sig at gøre træet ordentligt rent, før du maler.  

 

Start med at fjerne rester af gammel maling. Den nye maling sidder kun ordentligt fast på en ren overflade uden løse malingrester. Her kan du f.eks. bruge en stålbørste. Eller en rystepudser, hvis det er et stort areal, hvor den eksisterende maling skal fjernes så meget som muligt.  

 

Sådan gør du træværket rent før maling 

Du kan normalt gøre træværket rent med en blanding af vand og almindeligt rengøringsmiddel. Brug grundrens, hvis overfladen er meget beskidt og husk rengøringssvampe til mindre flader.  

 

Til større flader, f.eks. en træterrasse eller træveranda, er det bedst at bruge trævask. Eller, hvis det er dine betonfliser, som trænger til en tur: Effektiv flise-rens. Til maling af fliserne skal du starte med at bruge den specialudviklede StonePrimer og derefter StoneColor flisemaling.  

 

Dæk ordentlig af fra starten 

Dæk af med malertape og afdækningspap/måtte/plast. Og få nu bare dækker ordentligt og grundigt af fra starten. Det er tæt på umuligt at undgå ærgerlige dryp og dråber, der lander på ting, der overhovedet ikke skal males.   


Når du er klar til at male udendørs

Når du har rengjort det du skal male på, underlaget er tørt, temperaturen er god og der er dækket af, så du ikke spilder eller pletter ærgerlige steder ... SÅ er du nået til den sjove del: Sæt i gang med det udendørs malearbejde! 


  • Gode pensler gør arbejdet lettere og giver et flottere slutresultat. Køb et penselsæt med pensler i forskellige størrelse. Så har du både brede pensler til store flader og nogle mindre runde, så maling og træbeskyttelse kan komme godt ind i hjørner og andre vanskelige steder. 

   

  • Hvis du maler på råt træ, der ikke har været behandlet før, skal du bruge grunder. Grundingsolie hvis træet skal oliebehandles. Grundmaling hvis træet skal have træbeskyttelse bagefter. 


Skal din maling være transparent eller heldækkende?

Træolie er gennemsigtigt og fremhæver træets naturlige struktur. Du kan få træolie med forskellige egenskaber og i forskellige nuancer, f.eks. helt klart/gennemsigtigt, med et gyldent skær eller ædeltræolie/teak. Ædeltræolien er tyndere end almindelig træolie og god til havemøbler, hegn og terrassebrædder. 

 

Vælg heldækkende træbeskyttelse, hvis du selv vil bestemme farven.  


 GOD ARBEJDSLYST MED MALERIET 😊 


TIP:

Pensler med ergonomisk skaft sikrer, at du ikke bliver for hurtigt træt i hånden og armen. Vores Schuster-pensler kan bruges til alle typer maling og træbeskyttelse 


HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg