• Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 33,-

Dræbersnegle og voldsnegle 

Bekæmp snegle i haven – 3 effektive metoder 

Bekæmpelse af dræbersnegle? Hvordan gør du det mest effektivt og uden de lider? Og hvad medhaveejerens nye fjende – voldsneglen. Her får du tips og redskaber til forskellige metoder, når du gerne vil begrænse antallet af snegle i haven. Og svar på ofte stillede sneglespørgsmål. 

 

For der er jo ikke noget mere ærgerligt og irriterende end at se ens yndlingsplanter i staudebed og krukker, eller alt det, der spirer i køkkenhaven, blive ædt op af de grådige snegle.    

 

Undgå at røre sneglene 

Uanset, hvilken udryddelsesmetode du foretrækker, når du går i gang med sneglekrigen: Brug handsker, eller brug redskaber der gør at du ikke behøver at røre sneglene, som indeholder mange bakterier. Bruger du handsker, så lad være med at bruge dem til andet end snegleindsamling.

Spær vejen for sneglene 

Hvis du ikke vil slå dræbesneglene ihjel, men i stedet prøve at holde dem væk fra bestemte områder af haven, f.eks. de krukker og bede, de hærger allermest, kan du prøve at opsætte ‘sneglehegn’. Det kan gøre med kobbertape mod snegle – der afgiver et svagt stød, som gør at sneglene ikke kravler over. Du kan også prøve at spærre vejen med et sneglehegn af groft sandpapir, som mange snegle heller ikke bryder sig om at kravle på.    


TIP:

3 metoder til at bekæmpe dræbersnegle 

Snegle er, ligesom alle andre dyr, omfattet af dyreværnsloven. Når du afliver dræbersnegle, eller voldsnegle, skal det derfor gøres så hurtigt og smertefrit som muligt.


Det mest effektive tidspunkt til sneglebekæmpelse i haven er om aftenen i skumringen, altså i tiden lige efter at solen er gået ned. Når duggen falder, kommer sneglene nemlig frem fra deres kølige gemmesteder i skyggen for at søge efter føde.  

 

1. Af med dræbesneglens hoved – hak eller klip sneglenes hoved af. Det er ifølge Dyrenes Beskyttelse den mest humane måde at aflive snegle på. De to snegle-halvdele godt kan bevæge sig, men det er bare muskeltrækninger og betyder ikke, at dræbersneglen opfatter lidelser. 


2. At indsamle og overhælde snegle med kogende vand er også en løsning, hvis du prioriterer skånsom aflivning af dræbersnegle, der hærger din have. Saml sneglene sammen i en spand eller balje og overhæld dem med det kogende vand. Alle snegle skal være dækket helt af vand. VIGTIGT: Vandet SKAL være spilkogende. Hvis det når at køle af, bliver sneglene skoldede og dør en pinefuld død.

3. Ferramol sneglemiddel. Effektivt middel til bekæmpelse af iberiske skovsnegle – også kendt som dræbersnegle. Drys Ferramol-kornene regelmæssigt og i små mængder fra marts til oktober de steder, hvor der er flest snegle. En pakke med et kilo sneglegift rækker til at bekæmpe cirka 10.000 dræbersnegle og andre snegletyper. Godkendt til anvendelse i økologiske haver.   


Sådan bekæmper du voldsnegle

De seneste år har Miljøstyrelsen konstateret en stigning i antallet af plettede voldsnegle (Latinsk navn: Cantareus aspersus eller Helix aspersa), i danske haver. Voldsneglene har, i modsætning til dræbersnegle, sneglehuse på mellem 2,5 - 4 cm i diameter. De minder om vinbjergsnegle, men sneglehuset er mørkere og har tydeligere sorte/lyse striber. Vinbjergsneglenes huse er brune.    

 

De plettede voldsnegl bekæmpes med de samme metoder som dræbersneglene. Se de tre metoder længere oppe. Du kan i øvrigt også indsamle dem og spise dem ligesom vinbjergsnegle.

TIP:

Spørgsmål og svar om dræbersnegle 

Det er et folkeligt navn, de har fået, fordi de hærger, spiser og ‘dræber’ det der gror i haven. Det latinske navn er Arion lusitanicus. Dræbersnegle kaldes også iberiske skovsnegl, fordi de sandsynligvis stammer fra Den Iberiske Halvø. 

HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg