
Campingudstyr til ferien
Har du husket det hele til telt og campingvogn?
Ny luftmadras, blødt liggeunderlag eller et praktisk gasblus? Køleboks, fortelt eller en smart lille grill. Campinglivet har mange glæder, og med det rigtige campingudstyr er det bare at tage afsted. Ud i det blå og grønne. Ud til oplevelser med naturen helt tæt på. Campingferie er frihed, fleksibilitet, fællesskab, samvær og (til juniorafdelingen) masser af nye legekammerater.
Det gælder alt sammen både hvis du er på udkig efter et godt nyt telt eller har campingvogn og elsker at udstyre forteltet med komfortable campingmøbler.
TIP: Blød og lun camping. Luftmadrasser / liggeunderlag / soveposer – campister skal selvfølgelig også ligge godt.
Et ekstra rum til campingvognen er guld værd
- Fortelt til campingvognen. Alle der har prøvet at bo i campingvogn ved, at det er både hyggeligt og praktisk med et fortelt som ekstra rum.
- Rejsefortelt. Hører du til dem, der bare tager et par dage hvert sted, og så rykker videre til nye eventyr, er et rejsefortelt den oplagte løsning. Det er nemlig lynhurtige at slå op og tage ned.
- Opbevaringstelt. En elegant og mindre pladskrævende rumløsning er et lille smart opbevaringstelt til alt det campingudstyr, der ellers ligger i vejen.
Campingudstyr der giver varme og holder dig tør
Campinglivet er bedst, når alle har det varmt og tørt. En god varmeovn er uundværlig i forårs- og efterårssæsonen, med kølige aftener og nætter. Vejret kan man jo aldrig helt regne med. Så husk også regntøj og gummistøvler/thermostøvler i de rigtige størrelser til alle.
Camping er grillhygge
Grill og camping hører sammen. Det er ultimativ hygge at kunne sætte sig under åben himmel en sommeraften med lidt godt på grillen. Og det er jo det, campinglivet går ud på: Hyggelig, afslappet samvær med familie, venner og andre de campister. Omkring en god campinggrill. Der er flere størrelser og modeller at vælge imellem, f.eks.:
- Handy gaskuglegrill – kan både stå på jorden og på bordet, og så er den nem at transportere.
- Gasgrill på stativ – praktisk, kompakt og med god arbejdshøjde. Understellet kan skilles ad, så det ikke fylder, når grillen er pakket ned.
- Outdoorchef/minichef – luksusudgaven til den kræsne grillmand/-kvinde. Praktisk og kompakt, men med en hel masse kræfter og stort grillareal takket være de to aftagelige sidehylder.
TIP: Transportabelt gasblus som supplement til grillen eller til madlavning på teltturen.
Campingtelte i alle størrelser
Der var engang, hvor man bare kunne sætte sig til rette i græsset og være sikker på at få sig et godt grin, når nogen skulle i gang med at fumle med væltende teltstænger og drilske oversejl for at få teltet til at stå. I dag går det meget nemmere. De nye iglo-telte og pop-up-telte er utrolig lette at slå op. Selv store familietelte har nu buede og krydsende fiberstænger, der gør det nemt.
Du skal bare finde ud af, hvor mange der skal være plads til:
- Små festivaltelte. 2-3 personer, kvadratiske, iglotelte med fortelt, pop-up.
- Telt til 3-4 personer. Med oppusteligt stangsystem (klar på 3 min.) og sovekabine med myggenet.
- Stort telt til 6 personer. Plads til hele familien eller en flok venner. Med 2 sovekabiner og stort fællesrum.
HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg
Udover fortelte, almindelige telte, transportabel grill og gummistøvler har vi mange andre ting til campinglivet. F.eks.: vanddunke, campinglamper, campingtæpper, myggenet og meget andet praktisk til et hyggeligt campingliv.