Trailere

Herunder finder du vores udvalg af trailere fra Branford. Branford trailere er kendt for deres gode kvalitet og hos Harald Nyborg kan du købe dem til altid lave priser.

Læs mere
Filtrér søgning
Brand
  • (2)
Materiale
  • (2)
  • (2)
Vis kun varer på lager
produkter
Du har set 2 af 2 total
Du har set 2 af 2

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvor hurtigt må man køre med en trailer?
    Når du kører med trailer i Danmark, må du som udgangspunkt køre op til 50 km/t i byzonen og op til 80 km/t udenfor byen. Begge fartgrænser gælder naturligvis under forudsætning af, at der ikke skiltes med lavere fartgrænse. Har din trailer en tempo 100 godkendelse, må du køre op til 100 km/t på motorvej. Vær opmærksom på at sanktionerne ved at køre for stærkt kan være skrappere når du kører med trailer.
  2. Hvor meget må man læsse på en trailer 750 kg?
    En trailer 750 kg eller 750 kg trailer refererer til trailerens tilladte totalvægt. Det vil sige at hvis din trailer 750 kg egenvægt er 100 kg så er nyttevægten 650 kg. Du må med andre ord laste traileren med maksimalt 650 kg gods. Men en ting er hvor meget du må læsse på selve traileren. En anden ting er hvor meget din bil må trække. Hvor meget din bil må trække fremgår af registreringsattesten.

Vedligeholdelse af trailer

Regelmæssig vedligeholdelse af din trailer er afgørende for både sikkerhed og levetid. En trailer kræver løbende eftersyn for at fungere optimalt. Du bør kontrollere dæktryk og dækmønster jævnligt, da korrekt dæktryk sikrer stabil kørsel og minimerer slid. Smør bevægelige dele som hjullejer, hængsler og kobling for at undgå rust og sikre nem håndtering. Tjek trailerens lygter og el-stik, så alt lys og signalering fungerer korrekt, før du kører afsted. Efter brug kan du med fordel rengøre traileren – især hvis den har været udsat for salt eller snavs – for at forhindre rust og forlænge levetiden. Bundpladen i mange mindre trailere er lavet af finer, og fugt kan forkorte dens levetid. Derfor bør du fjerne f.eks. fugtigt haveaffald efter brug. Af samme årsag er det også en god idé at dække traileren til eller opbevare den under tag, så bundpladen ikke udsættes unødigt for fugt. Begyndende skader på bundpladen er et tegn på, at den har mistet styrke. Du bør derfor overveje, om det er tid til at udskifte hele eller dele af pladen.

Trailer 500 kg eller trailer 750 kg

Når du skal vælge størrelse på din nye trailer, står valget ofte mellem en trailer med en totalvægt på 500 kg eller 750 kg. Det er to af de mest populære og almindelige størrelser. Du skal være opmærksom på, at kg-angivelsen på henholdsvis 500 og 750 kg refererer til trailerens totalvægt – altså den maksimale vægt, du må belaste traileren med, inklusive trailerens egenvægt. En 500 kg trailer vil typisk kunne lastes med ca. 350–400 kg og er derfor bedst egnet til mindre transporter som haveaffald, lette materialer eller mindre møbler. En 750 kg trailer giver dig typisk knap 250 kg større lastekapacitet og er velegnet, hvis du ofte har brug for at transportere tungere genstande som f.eks. sten, grus eller tungt træ. Den ekstra lastekapacitet gør en 750 kg trailer til et sikkert valg for langt de fleste private brugere. Dog skal du være opmærksom på, om din bil har den nødvendige trækkapacitet og er godkendt til at trække den pågældende vægt.

Se også vores udvalg af ramper til trailer og praktiske trailerpresenninger.