• Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 29,-

Julepapir, julekort og andet til flotte gaver

Hvordan pakker man en julegave flot ind?

Pakkeleg mand

Flot indpakkede gaver under juletræet er en vigtig del af stemningen og forventningen juleaften.


En personligt indpakket julegave er ekstra rar at få og give. En gaveindpakning, der er gjort lidt ekstra ud af, viser at du har haft modtageren i tankerne, både når du har valgt gaven, og når du har pakket den flot ind.


Julepapir, små til-og-fra julekort og indpakning med masser af julestemning hjælper dig et godt stykke af vejen, og det er der heldigvis et stort udvalg af, så du kan finde det, der passer i din stil.


Gavepapir og tilbehør til julegaveindpakningen


Kreativ gaveindpakning til jul

Der er også andre måder at gribe gaveindpakningen an på. Især hvis du synes, det er vigtigt, at modtageren tydeligt kan se på indpakningen, at gaven er fra dig – altså uden at læse det på kortet.  


Her får du et par gode ideer til forskellige typer af gaveindpakning. Og blandt andet svar på spørgsmål som: Hvordan pakker man en meget stor gave ind? Og – hvorfor hedder de små aflange til-og-fra-kort egentlig manillamærker?

Pakkeleg mand
Gaver til pakkeleg
Gaver til pakkeleg

Ideer til flot og personlig indpakning af julegaver

  • Brug ugeblade, magasiner, aviser og stof. Gamle aviser og glittede magasiner som indpakningspapir er miljøvenlig indpakning og giver gode muligheder for at sætte et unikt og personligt præg på gaverne. Bruger du avispapir, kan du selv tilføje farver, mønstre og ord. Køb en god kreakasse – så har du både tusser, oliekridt og farveblyanter at muntre dig med. Hvis du bruger glittede, farverige magasiner og blade til at pakke ind i, så prøv dig lidt frem. Forskellige store billeder kan give din julegave forskellige udtryk. Udklippede stofstykker (f.eks. fra duge, viskestykker eller tøj, du ikke skal bruge mere) kan også bruges til indpakning. Hvis du googler “Furoshiki gaveindpakning” - kan du finde guider til, hvordan du pakker flot ind i stof.


  • Udnyt kontrasterne når du pakker gaver ind. Tricket her er at skrue helt ned for farver og mønstre på selv papiret og så give den ekstra gas med pynt og bånd. Brug f.eks. ensfarvet brunt gavepapir, som giver et rustikt udtryk, eller bølgepap med bølger udad eller indad. Kontrasten skaber du så med gavebånd i markante farver, flotte gavesløjfer, små søde DIY-julefigurer (f.eks. julestjerner eller filtnisser) og et par stykker julepynt i guld. Bind dine ekstrating fast med gavebåndet - eller sæt dem fast med lim eller tape.


  • Tænk alternativt før du vælger indpakning. Måske behøver du slet ikke papir, når du skal pakke årets julegaver ind. Indpakning af dine gaver går jo sådan set bare ud på, at modtageren ikke umiddelbart skal kunne se, hvad gaven indeholder. Du kan bruge gaveæsker eller foldeæsker. Kalenderposer (som du så bare lader være at sætte datoer på) er også fin indpakning.
Pakkeleg kvinde

Hvordan pakker man en gave ind uden gavepapir?

Foldeæsker er en smart måde at pakke julegaver ind på. Tænk ud af boksen, hvis du synes det kunne være sjovt at pakke julegaverne anderledes ind: Du kan pakke små gaver ind i farverigt crepepapir og lægge dem i glas med skruelåg, eventuelt med en flot sløjfe eller en selvklæbende til-og-fra-label på toppen.


Store gaver kan camoufleres, så modtageren ikke kan gætte hvad det er, hvis du køber en boks eller en kasse. Hvis du først ser på verden med et ‘hvad kan der egentlig være noget indeni?’-blik, er der overraskende mange muligheder for opbevaring. Og så skal der ikke mere til end gavebånd og måske en flot gavesløjfe til at give det rigtige julegavelook. En julemandssæk der kan lukkes er en anden mulighed for alternativ indpakning af julegaven.


Hvorfor hedder det manillamærker?

​​​​​​​Manillamærker har fået deres navn fra manillapapir, som er fremstillet af fibre fra Manila-hampeplanten i Filippinerne. Manila er i øvrigt også navnet på Filippinernes hovedstad. Det kraftige og holdbare mærker blev oprindeligt bundet fast på sække og pakker med handelsvarer, der skulle sendes fra et sted til et andet. I dag bliver betegnelsen manillamærker brugt bredt om den type til-og-fra-kort, der minder om de oprindelige mærker. Også selvom de ikke er lavet af det oprindelige manillapapir.

Pakkeleg kvinde
Gaver til pakkeleg

Hvordan pakker man en stor gave ind?

  • At pakke meget store gaver ind kan være lidt af en udfordring. Følg denne metode, så bliver det lettere. Mål gavens længde, bredde og højde for at vurdere, hvor meget indpakningspapir du har brug for. Måske skal du bruge mere end én rulle.


  • Stil gaven på indpakningspapiret og prøv at folde/holde papiret omkring, det der skal pakkes ind (for at tjekke, at det kan nå) før du taper fast det første sted.


  • Sørg for, at papiret er så stramt og glat som muligt, før du taper resten fast.


  • Brug eventuelt to aflange stykker indpakningspapir. Rul første det ene hele vejen rundt om pakken og fastgør.

​​​​​​​

  • Drej pakken 90 grader og gør det samme med papirstykke to.

Se vores julekatalog

Se det store flotte udvalg
Læs kataloget
Se vores julekatalog


HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg ​​​​​​​