Gå til indhold
  • Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 25,-
  • Betal med

Træolie, oliesæbe & træpleje

Her finder du træolie, plejeolie, oliesæbe og bivoks til behandling og vedligeholdelse af indendørs træoverflader. Vælg mellem grundbehandling til ubehandlet træ, løbende pleje til olierede gulve og møbler eller køkkenbordsolie godkendt til fødevarekontakt.

Læs mere

Tilpas udvalg

    • Pris

    • Produkttype

      • Brand

        • Anvendelse

          • Farve

            • Malingstype

              • Vis kun varer på lager

              produkter
              Du har set 16 af 16 total
              Du har set 16 af 16

              FAQ – ofte stillede spørgsmål

              1. Hvordan holder jeg min trækøkkenbordsplade pæn?
                En trækøkkenbordsplade holder sig bedst ved løbende at blive behandlet med en køkkenbordsolie, der er godkendt til kontakt med fødevarer. Er bordpladen ny og ubehandlet, bør den olieres tre til fire gange med kort interval, så træet er ordentligt mættet fra start. Herefter er det typisk nok at genoliere et par gange om året eller når overfladen begynder at se tør og mat ud. Til den daglige rengøring kan du bruge oliesæbe, der renser skånsomt uden at nedbryde oliebeskyttelsen. Undgå at lade vand stå på overfladen, og tør altid spild op hurtigt.
              2. Hvad er forskellen på træolie, plejeolie og bivoks?
                Træolie bruges til grundbehandling af ubehandlet eller afslidt træ. Den trænger dybt ind og bygger beskyttelsen op nedefra. Plejeolie er til vedligeholdelse af træ, der allerede er olieret, og genopfrisker overfladen, når den begynder at se mat og tør ud. Bivoks bruges som finish og beskyttelse på møbler, vindueskarme og andre trædetaljer, hvor man ønsker et blødt, naturligt look frem for en lakeret overflade. Hos Harald Nyborg finder du bivoks i fast form, som påføres nemt med en blød klud.
              3. Hvad er forskellen på farvet og ufarvet træolie?
                Ufarvet træolie bevarer træets naturlige farve og fremhæver kun dets struktur og åretegning. Farvet eller pigmenteret træolie indeholder derimod en farvetone, som giver træet et bestemt udtryk, fx en hvid nordisk look, en mørk mahognytone eller det populære drivtømmerlook. Farverne er pigmenterede og ikke dækkende, så træets naturlige karakter stadig skinner igennem. Hos Harald Nyborg finder du træolie og køkkenbordsolie i flere farver, så du kan matche behandlingen til dit interiør. Vælger du farvet olie for første gang, anbefaler vi at teste på en skjult del af overfladen først.

              Oliesæbe til rengøring og daglig pleje af olieret træ

              Oliesæbe er en del af den løbende pleje af olierede træoverflader. Hver gang du vasker et trægulv, en bordplade eller et møbel med oliesæbe, tilfører du overfladen en lille smule olie, som holder træet blødt og modstandsdygtigt. Det gør oliesæbe til det ideelle hverdagsprodukt til alle olierede træoverflader indendørs, mens en fuld genoliering med træolie eller plejeolie er til, når overfladen er slidt ned. Hos Harald Nyborg finder du oliesæbe i natur og hvid - hvid oliesæbe er særligt velegnet til ludbehandlet eller hvidolieret træ, da den hjælper med at bevare den lyse tone.

              Bivoks til pleje af træmøbler og indendørs træoverflader

              Bivoks er et godt valg til pleje af træmøbler og andre indendørs træoverflader som paneler, døre og vindueskarme. Det trænger ind i træet og danner en beskyttende film, der modvirker udtørring og gør overfladen smudsafvisende uden at efterlade en blank, lakagtig finish. Hos Harald Nyborg finder du bivoks, som består af naturlige ingredienser og giver en varm, gylden og silkemat tone, der fremhæver træets naturlige struktur. Det er særligt velegnet til lyse træsorter som eg, ask, ahorn, fyr og gran og påføres nemt med en blød klud eller børste. Har overfladen tidligere været behandlet med lak eller olie, bør du sikre dig, at den gamle behandling er fjernet, inden du anvender bivoks, da voksen ellers ikke kan trænge ind i træet.

              Det rigtige tilbehør gør oliering og træpleje nemmere

              En god oliering kræver ikke meget udstyr, men det rigtige udstyr gør arbejdet nemmere og resultatet bedre. En skuresvamp med håndtag er praktisk til at åbne overfladen let inden genoliering og til at fordele olien jævnt på større flader som gulve og bordplader. Til bivoks og plejeolie på møbler og detaljer giver en blød klud den bedste kontrol. Husk at bruge handsker, særligt når du arbejder med olier og universalrens, da det beskytter huden mod udtørring og kemikalier. Er du i gang med et større projekt, kan det desuden betale sig at have rørepinde ved hånden, så du sikrer, at olie med farvetilsætning er grundigt rørt igennem inden brug. Find skuresvampe, handsker og øvrigt praktisk arbejdsudstyr i vores sortiment af malerudstyr.

              Skal træet renoveres fra bunden?

              Har du et stykke træ, der er kraftigt afslidt, misfarvet eller behandlet med en overfladefinish som lak, der skal fjernes, er det en god idé at starte med at vurdere hele overfladen, inden du vælger produkt. Lak og gammel maling skal fjernes mekanisk eller kemisk, inden træet kan tage imod olie - ellers trænger olien ikke ind og beskytter ikke. Har du derudover planer om et større indendørs projekt, hvor både vægge og træoverflader skal have en tur, er det smart at planlægge rækkefølgen, så du undgår at snavse ny-olierede flader til under malerarbejdet.