Elcykel – god cykelhjælp i hverdagen    

Se vores begynderguide til elcykler


Elcykel batteri

En god elcykel giver mange fordele i hverdagen, og er et godt og sundt alternativ til en bil nummer et eller to, der ellers havde været nødvendig for at nå det hele.


Elcyklen er god på lange distancer, fordi du skal bruge langt færre benkræfter i pedalerne. Du bliver mindre træt, og du undgår at svede meget, også selvom der er modvind, eller hvis det går meget op ad bakke. Og det er jo rart, hvis du gerne vil cykle på arbejde eller til uddannelsesstedet, men ikke har mulighed for, eller tid til, at tage et bad, når du kommer frem.


Gode og billige elcykler bliver bedre og bedre hele tiden, fordi batterierne, der driver elcyklens motor, kan køre længere og længere på en opladning, samtidig med at opladningen går stadig hurtigere. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en elcykel kan køre hurtigere end en almindelig cykel – så en god cykelhjelm er selvfølgelig et must.   

Elcykel batteri

TIP: Mangler du noget til cyklen? Cykler og tilbehør - til ALTID LAVE PRISER!

Begynderguiden til elcykel

På en almindelig cykel, har du selv kontrol over fart, styring og bremselængde. Det er anderledes på en elcykel, hvor motoren trækker cyklen og sætter fart på. Følg disse råd, hvis du er nybegynder, så skal du nok få masser af glæde af din elcykel, når du først har rutinen.

Start roligt og lær cyklens reaktioner at kende. En elcykel accelererer hurtigere end en almindelig cykel. Start med at øve dig lidt på veje og cykelstier uden tæt trafik, så du vænner dig til, hvordan cyklen reagerer. Brug altid cykelhjelm.

Vær opmærksom på længere bremselængde. En elcykel er tungere og hurtigere end en almindelig cykel. Det betyder, at det tager længere tid at stoppe. Øv dig i at bremse gradvist og jævnt, især i vådt vejr, hvor bremselængden kan være endnu længere.

Husk på at andre trafikanter ikke kan se, at du kører elcykel. De fleste cykler er jo stadig med almindelig benkraft, aka. ‘rugbrødsmotor. Det betyder, at andre trafikanter bevidst eller ubevidst ofte vurderer din fart lavere, end den i virkeligheden er. Kun du ved, hvor hurtigt du kører, så vær altid ekstra opmærksom på omgivelserne, når du kører elcykel. En god refleksvest giver sikkerhed og synlighed.

Elcykel batteri

Elcyklister bruger cyklen mere

Har du først haft fornøjelsen af at køre elcyklen, har du helt sikkert opdaget, at en elcykel giver lyst til at cykle mere. Fordi det er så nemt at komme af sted på en hurtig smuttur eller på en længere udflugt.


Danmarks Teknologiske Institut (DTU) har i en undersøgelse sammenlignet almindelige cyklister med cyklister, der har sat strøm til cyklen. Undersøgelse viste, at dem med elcykel kører længere ture og bruger deres cykel mere i hverdagen.

Forskellige typer af motor på en elcykel

Hvad er egentlig forskellen på de forskellige typer af den elmotor, der hjælper med at trække din elcykel? Navnet på elmotoren på din cykel fortæller, hvor den er placeret:

Centermotor – sidder midt på cyklen på stellet ved pedalerne. Den giver god kontrol over cyklen, og giver mulighed for at farten og motorens trækkraft tilpasses efter hvor hårdt du træder i pedalerne.

Baghjulsmotor – er placeret ved og trækker baghjulet. Kan have flere gear, som kan give bedre fartkontrol. En baghjulsmotor kan også give fornemmelsen af at blive skubbet i gang.

Frontmotor – er bygget ind midten (navet) af forhjulet og trækker det. God til hurtig acceleration, så man skal lige vænne sig til, at det ikke går så hurtigt, at man risikerer at miste styringen.

TIP: Smart værktøjssæt til cyklen 26 forskellige dele

Hvor mange kilometer kan en elcykel køre på en opladning?

Generelt kan du køre længere med en elcykel med centermotor, end med en der har baghjulsmotor eller frontmotor. I centermotoren bliver batteriets rækkevidde nemlig større, jo mere du selv træder i pedalerne, fordi motoren så automatisk hjælper mindre til.

Rækkevidden, altså hvor langt en elcykel kan køre på en opladning, fremgår som regel af cyklens eller elmotorens specifikationer. I praksis skal du regne med lidt kortere, fordi det typisk er den maksimale rækkevidde under optimale forhold, der er angivet.

Vægten er også en faktor. Jo flere kilo cyklist og bagage – jo mere strøm skal elcyklens motor bruge. Desuden spiller terræn og vind ind på strømforbruget.  

​​​​​​​


HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg