Gå til indhold
  • Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 25,-

Hjemmelavet saft, juice, marmelade og syltetøj

Hvad bruger man til saft og syltning?

Blandede friske bær, herunder hindbær, blåbær og ribs på en træske, med et metal køkkentimer i baggrunden, anrettet på en hvid overflade.

Man plejer at sige, at penge ikke vokser på træerne (eller buskene). Men der er nu alligevel temmelig mange indkøbskroner at spare, når du selv laver saft, juice og syltetøj af bær og frugt fra haven. Har du ikke frugttræer eller frugtbuske selv, kender du måske én, der har. Og så kan I jo slå jer sammen om en hyggelig dag med produktion af lækker, hjemmelavet saft, juice og syltetøj.

Hvad er syltning?

Syltning er en konserveringsmetode, hvor frugt, bær og grøntsager bliver lagt i sukkerlage eller eddikelage. Så holder de nemlig meget længere; især hvis du sørger for at opbevare din hjemmelavede saft, juice og marmelade mørkt og køligt. Konserveringen hæmmer væksten af bakterier, skimmel og gær, så råvarerne holder sig længere og samtidig udvikler en karakteristisk smag.

TIP:

Glas med blåbærmarmelade og metalspænde, toppet med friske blåbær og blade, omgivet af løse blåbær. Marmeladen er tyk og mørklilla. Hvid baggrund.

Hvilke bær, frugter og grøntsager kan jeg sylte og lave saft af?

Du kan sylte mange forskellige ting fra haven, hvis du har frugter og bær. Brug dem, du bedst kan lide. Og prøv dig eventuelt frem med at blande sødt og syrligt. Du kan lave saft af alle slags bær. Agurker, løg og rødbeder er nemme at sylte, men du kan sylte alle slags frugt og grønt med fast konsistens.

Hvordan skal saft og syltetøj opbevares?

Hjemmelavet saft, juice og syltetøj skal opbevares i lufttætte sylteglas og henkogningsglas eller praktiske saftflasker, som skal være helt rene (sterile), når dine hjemmelavede lækkerier fra haven kommes i.

TIP:

Dispenser med tappehane – til festlig servering af saft, juice, isvand og andre kolde drikke


Hvordan steriliserer jeg glas og flasker?

Der er forskellige måder at sterilisere glas og flasker på:

  • I mikroovn - 2 minutter/fuld effekt med en smule vand i.
  • Ved kogning - 10 minutter i gryde med vand under låg. Eller ved at hælde kogende vand direkte i glas/flasker. Stil til afdrypning med bunden i vejret.
  • I almindelig ovn - med bunden i vejret på bageplade, 20 minutter ved 140 grader.

 Skal jeg bruge konserveringsmiddel?

Hvis det hele bliver drukket og spist i løbet af et par dage og opbevares i køleskab, er det ikke nødvendigt med konserveringsmiddel. Skal saft og syltede madvarer holde i længere tid, kan du bruge det flydende konserveringsmiddel Atamon eller geleringspulveret Melatin. Opbevar altid hjemmelavet saft og madvarer, du har syltet, mørkt og køligt.

Glasbeholdere med blandede syltede grøntsager, lukket med stoflåg og snor, står på et hvidt bord udendørs. Indeholder friske råvarer og rustik emballage, ideel til hjemmelavede syltevarer.
Forskellige glas med hjemmelavede syltede agurker, hvidløg, chili og krydderier. Glas med metal- og papirlåg, præsenteret på et træbord med friske ingredienser.

Kan man sylte uden atamon?

 Ja, du kan godt sylte uden atamon hvis du foretrækker at undgå konserveringsmidlet natriumbenzoat, men så er det bedst at sylte i mindre portioner og opbevarer tingene i køleskabet eller et andet køligt/mørkt sted. Du kan i stedet sikre holdbarhed ved: At skolde glas og låg grundigt og så bruge rigeligt sukker, eddike eller salt som naturlige konserveringsmidler.

 Hvilken slags eddike er bedst til syltning?

Den mest brugte er klar lagereddike, som er neutral i smagen og giver klassisk smag, hvor det du sylter træder tydeligt frem. Æblecidereddike og hvidvinseddike giver en mildere og mere frugtig syrlighed. Pas på med at bruge balsamico og andre kraftigt aromatiske eddiker, da de kan overdøve smagen. Brugt dem i stedet som ingredienser til hjemmelavet dressing.

Frugtmoser, saftpresser og saftkoger

Hvis du vil lave juice eller cider i større mængder, er det rigtig smart at anskaffe sig en frugtmoser. Og har du masser af æbler, kan du lave den skønneste friskpressede æblejuice med en saftpresser.

Er I flere på vejen med æbletræer i haven, kan I lave en fælles juicedag og deles om saftpresseren. Husk saftposer til saftpresseren. En saftkoger er god til saft af mindre bær og frugter som druer, ribs, solbær og brombær.

Hvad er råsyltning?

Råsyltning er konservering af frugt, bær og grøntsager uden at koge dem. Fordelen er, at det er hurtigt og nemt. Ulempen er, at råsyltede madvarer ikke holder så længe og skal opbevares på køl. Råsyltede bær og frugt tilsættes sukker hvorefter der røres indtil sukkeret er opløst. Råsyltede grøntsager skal stå i eddikelage 1-2 timer eller længere.

Damp-saftpresser i rustfrit stål med glaslåg og håndtag, vist med en stor skål solbær og tomme glasflasker til opsamling af saft.

Forskellige glas med hjemmelavet frugt marmelade, pyntet med friske bær eller mynte. Smagsvarianter inkluderer kirsebær, hindbær, abrikos og blåbær. Rustikke låg og farverig frugt.

 3 gode og nemme opskrifter

 


Eller hvad med at prøve noget nyt og anderledes?

F.eks. tomatmarmelade, peberfrugt-hindbærmarmelade eller appelsinmarmelade med Earl Grey.


HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg