Hold en god fest i haven
Hvad skal man have til en havefest?

Hvordan holder man en god havefest? Der er selvfølgelig forskel på, hvad man synes en god fest er. En formel og højtidelig fest kan være lige så god som en afslappet og uformel fest. Det afhænger af dit temperament og af de gæster, du inviterer. Fælles for alle vellykkede havefester er, at værterne har forberedt sig, tænkt sig godt om, husket det hele og har indrettet terrasse og have, f.eks. med de rigtige havemøbler, så gæsterne har plads og rum til at hygge sig både før, under og efter spisning. Her får du tjeklisterne til den gode havefest og et par forslag til, hvad du kan servere.
Konfirmationsfest i haven? Så skal der selvfølgelig pyntes op til det. Find festartikler her
Giv gæsterne en festlig modtagelse

Pynt haven med farverige balloner, guirlander, årstidens blomster og andre dekorationer, der passer til festens tema. Så er den festlige stemning slået an fra start. Sørg også for at der er forskellige drikkevarer og selvfølgelig lækre chips og snacks klar, når gæsterne ankommer til din havefest. De kan enten stå på et stort havebord eller, hvis du foretrækker mindre havemøbler, på små caféborde rundt omkring i haven.
Havefestens start – hvad skal man huske?
Servering ved bordet eller buffet?
Der er to modeller, når der skal serveres lækker mad til havefesten. Gæsterne kan blive siddende på deres pladser, hvor mad og drikkevarer så bliver serveret. Alternativet er en buffet, hvor gæsterne kan gå til og fra og selv fylde deres tallerkner. Drikkevarer kan stå på bordet eller ved buffeten.
Har du havemøbler nok til havefesten?
Begge modeller for servering af mad til havefesten kræver, at du har de rigtige havemøbler og nok af dem. Hvad du foretrækker, er et temperamentsspørgsmål, men buffetmodellen passer ofte godt til den lidt mere uformelle stemning, der er til en havefest. Se på havemøbler til festen
Hvad serverer man til havefest?
Enkle retter, eventuelt flere småretter og tapas, der kan være på én tallerken, fungerer ofte godt til en havefest. Her får du 5 idéer til, hvordan du kan planlægge en festlig menu til dine gæster i haven:
- Lad grillen være omdrejningspunktet. Grillmad er oplagt, når du holder havefest. Pølser, bøffer, grøntsager og forskellige spyd med kylling og grøntsager, som gæsterne enten griller selv, eller får serveret. Køb og grill og grilltilbehør her
- Tapas – mange små lækre retter. Godt brød, gode oste, forskellige slags pålæg, oliven, små tomater og andre ting til bland-selv-salaten. Lav eventuelt også forskellige kreative pindemadder, hvor du kombinerer 2-3 ting. Cocktailgafler – til de små lækre hapsere.
- Havefest med duft af pizza. Friskbagte pizzaer vil helt sikkert være populært hos både små og store gæster. Hvis der er mange gæster, skal du nok overveje at have flere pizzaovne i gang. Lav et par festlige salater også. Køb en smart pizzaovn til havefesten
Når du planlægger menuen – overvej om der skal være vegetariske og veganske muligheder til de gæster, der foretrækker det.
Skab gode hyggekroge til havefesten gæster
Sørg for at der er forskellige hyggekroge i haven, hvor gæsterne kan slappe af og nyde hinandens selskab efter at have siddet til bords. Havefesten er en god anledning til at få købt de ekstra havemøbler, hynder og puder, du alligevel altid mangler, når der er gæster. Og måske det lækre loungesæt, I kan få glæde af resten af sommeren. Tænk også på nogle aktiviteter til havefestens små og store legebørn, som har brug for at røre sig. Og husk udendørs lys, så din havefest kan fortsætte med stemningsfuld belysning langt ud på aftenen. Et bålfad hygger også.
Havefestens ‘tredje halvleg’ - hyggelig lounge og udendørs spil
- Loungemøbler og loungesæt
- Hynder / solsejl
- Ekstra stole til at stille i mindre grupper
- Solcellelamper / lyskæder / bålfade
- Kongespil / Ringspil / Kuglespil / Stigegolf
Hvad hvis det bliver dårligt vejr til havefesten?
Sørg for, at du har en backup plan, hvis vejret ikke arter sig. Partytelte og havepavilloner er altid en super løsning til havefesten. Så er der læ og tørvejr, hvis der kommer blæst eller byger. Hav eventuelt et par varmeblæsere stående klar.
VI ØNSKER JER EN RIGTIG GOD OG HYGGELIG HAVEFEST 😊
