Indretning af skur
Få orden, overblik og udnyt pladsen bedre

Her får du tips til at skabe mere orden og bedre overblik, når du indretter dit haveskur, redskabsskuret eller garagen. Vi har også samlet nogle eksempler på gode løsninger til opbevaring og ophængning, hvor alt har sin faste plads – og du har overblikket 😊
Hvis du har et haveskur, et redskabsskur eller en garage kender du sikkert også det her: Langsomt men sikkert kommer der flere og flere ting til. Til sidst bliver det svært at finde noget som helst, når man skal bruge det. Måske ovenikøbet svært overhovedet at komme ind for at lede efter det, du lige skal bruge.
Sådan indretter du haveskuret – trin for trin
1
Begynd med at rydde op.
Et generelt råd inden du indretter dit skur er at starte med at sortere, smide ud, give væk og køre til genbrug. Færre ting giver mere opbevaringsplads og bedre styr på, hvor alting er i haveskuret og i andre rum, der let roder til. Udover orden og overblik, får du i øvrigt også bedre plads, for roderi fylder.
2
Udnyt pladsen bedre.
Se dig omkring i skuret og overvej, hvor et par gode opbevaringsløsninger kan skabe overblik og indrette haveskuret bedre. Det kan for eksempel være:
- Kroge og ophæng får haveredskaber væk fra gulvet.
- Stålreoler som kan skabe mere plads i højden.
- Opbevaringskasser med låg kan bruges til sæsonting.
- Værktøjskasser, værktøjsvægge giver bedre overblik.
3
Faste pladser til tingene.
Ofte ligger den samme slags ting flere forskellige steder. Værktøj, haveredskaber, cykeltilbehør og hvad du ellers har i skuret. Lidt tilfældigt spredt efter hvor det senest har været i brug. Hvis du samler den samme kategori ét sted, er tingene både hurtige at lægge på plads og nemmere at finde igen senere.
Indret med værktøjsvæg og værktøjskasse
Indret med værktøjsvæg og værktøjskasse

Der er ikke noget mere irriterende end værktøj, der ikke er på sin plads, når man skal bruge det. Heldigvis findes der et par smarte løsninger i kategorien værktøjskasser, som gør det overskueligt at indrette haveskuret (eller værkstedet i garagen) og nemt at finde tingene.
- En god værktøjskasse er guld værd. Kombinerer du den med en værktøjsvæg i haveskuret, så kan du hurtigt finde det, du skal bruge.
- Værktøjsvæg – fleksibelt overblik med hulplade og flytbare kroge, så du selv kan gruppere dit værktøj og sætte det op, som du synes er mest overskueligt.
- Kurvesæt til værktøjsvæggen - trådnet metalkurve til opbevaring af alt det, der er praktisk af have på værktøjsvæggen i skuret, men ikke egner sig til at blive hængt op
Spørgsmål og svar om indretning af haveskur
Spørgsmål og svar om indretning af haveskur
Begynd med en grundig oprydning. Tag alt ud af skuret og spørg dig selv: Du bruger det her tit, en gang imellem eller slet ikke? Overvej om ting, du ikke har brugt i årevis, skal afleveres til genbrug eller kan sælges. Lav tre bunker: behold, giv væk og smid ud. Det skaber et godt overblik.
Jo færre ting du starter med, jo nemmere er indretningen. Tegn en skitse af skuret, og markér, hvordan pladsen kan deles op. Fx en zone til haveredskaber, en til urtepotter, en til cykler og udstyr. Overvej også, om der skal være plads til et arbejdsbord, eventuelt et, der er fleksibelt (et par bukke og en bordplade), så det kan pakkes væk, når du ikke skal bruge det.
Med en klar plan fra start, undgår du at skulle flytte rundt på de samme ting mange gange, før du er i mål.
Find det hos Harald Nyborg: Stålreoler – Opbevaringskasser – Arbejdsbænke og -bukke