Lækkerier til børnefødselsdagen
Nem opskrift på fødselsdagsboller, pølsehorn og pizzasnegle

Hvad serverer man til en børnefødselsdag? Her får du tre nemme opskrifter, der er et sikre hit blandt små og lidt større fødselsdagsgæster.
Se opskrift og indkøbsliste
Både fødselsdagsboller, pølsehorn og pizzasnegle er nemme at lave, så fødselsdagsbarnet kan sagtens være med til både at ælte, pynte og rulle pølser ind i dej. Det er en hyggelig fælles aktivitet, som I kan lave nogle dage før, hvis det passer bedre. Det hele kan fryses og tages op for at tø/lunes i ovnen, den dag fødselsdagsbarnets gæster kommer på besøg. Pølsehorn og pizzasnegle skal i køleskabet, hvis I laver dem før dagen, hvor de skal med til fødselsdagsfest.
Hvad kan man lave til en børnefødselsdag?
Hvad kan man lave til en børnefødselsdag?

Hvis vejret er til det, er det altid en god idé at finde på nogle gode aktiviteter i haven eller på en græsplæne i nærheden. Så bliver der brændt noget krudt af, og så er der god appetit til pizzasnegle, pølsehorn, boller, lagkage eller hvad der nu bliver serveret. Indendørs kan I spille spil og lave flotte kreative ting.
Fødselsdagsaktiviteter - ude og inde
Opskrift på fødselsdagsboller
Opskrift på fødselsdagsboller
Opskriften er til 12-15 styk.
Opskriften er til 12-15 styk.

Ingredienser – det skal du bruge til at bage fødselsdagsboller
- 25 g gær
- 100 g smør
- 3 dl mælk
- 2 spsk. sukker
- 1 tsk salt
- 500 g hvedemel
- 1 æg (til pensling)
Fremgangsmåde
Sådan laver du lækre fødselsdagsboller
- Smelt smørret og tilsæt mælken. Væsken skal være fingervarmt (ca. 37°), ellers virker gæren ikke. Rør gæren ud i væsken.
- Tilsæt sukker, salt og halvdelen af melet.
- Rør dejen godt sammen og tilsæt resten af melet lidt ad gangen, til dejen er smidig.
- Ælt dejen i 5-10 min.
- Lad dejen hæve tildækket et lunt sted, ca. 45 min.
- Form 12-15 boller og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Stil bollerne til efterhævning i 20 min.
- Pensl fødselsdagsbollerne med sammenpisket æg, inden du stiller dem i ovnen.
Bollerne bages ved 200° i en almindelig ovn i 12-15 min. til de er gyldne.
Har du? Bagepapir – service og bestik – en god køkkenvægt
Tips til ekstra lækre fødselsdagsboller
- Pensl med mælk i stedet for æg, hvis bollerne skal være ekstra bløde.
- Ælt lidt kardemomme i dejen, hvis de skal have lidt mere duft og smag.
Hvad serveres til fødselsdagsboller?
Server de lune boller som smør-selv, pålægschokolade eller syltetøj – et sikkert hit på børnebordet. Hvis du pynter med glasur og små stykker slik, kan bollerne også spises hele.
Opskrift på pølsehorn til fødselsdagen
Opskrift på pølsehorn til fødselsdagen
Opskriften er til 16 styk.
Opskriften er til 16 styk.

Ingredienser
– det skal du bruge til at bage pølsehorn
- 25 g gær
- 3 dl mælk
- 50 g smør
- 1 tsk sukker
- 1 tsk salt
- 450 g hvedemel
- En pakke små pølser, eller større som skæres i passende stykker
- 1 æg (til pensling)
Fremgangsmåde
Sådan bager du pølsehorn til fødselsdagen
- Smelt smør og bland det i lunet mælk, som skal føles behageligt fingervarmt - ellers virker gæren ikke. Rør gæren ud i væsken, når temperaturen er rigtig (ca. 37°).
- Tilsæt sukker, salt og mel lidt ad gangen.
- Ælt til en smidig dej, der slipper skålens sider, og lad den hæve tildækket i 30-40 min.
- Ælt dejen igennem efter hævningen, og del den i to. Rul hver del ud til en bolle, der rulles til en flad cirkel på et par millimeters tykkelse, som du så inddeler i 8 stykker med et pizzahjul eller en skarp kniv.
- Skær ud til trekantede stykker (som om det var en pizza) med et pizzaskærer eller en lang kniv
- Læg en pølse på den brede ende af hver trekant og rul stramt sammen.
- Læg pølsehornene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 20 min.
- Pensl med æg, mælk eller en blanding af begge dele. Æg gør pølsehornene mørke og blanke på oversiden, mælk gør dem blødere.
Bag dine pølsehorn ved 200 – 220 ° på nederste hylde i en almindelig ovn i 12-15 min. til de har en gylden overflade.
Tips til pynt og børnevenlig pølsehornssmag
- Pensl dejen med lidt ketchup, inden du ruller pølsen ind. Nogen børn elsker ketchup, andre vil hellere være fri. Lav et fad med hver slags.
- Drys pølsehornene med sesamfrø eller birkesfrø, inden de kommer i ovnen. Det giver et flot udseende.
- Brug kyllingepølser til børn, der ikke kan lide stærke smage.
Har du? Pizzaskærer – kagerulle – bagepapir
Fødselsdagsopskrift på pizzasnegle
Fødselsdagsopskrift på pizzasnegle
Opskriften er til 15 – 20 snegle
Opskriften er til 15 – 20 snegle

Ingredienser – det skal du bruge i pizzadejen
- 25 g gær
- 3 dl vand, der skal lunes
- 2 spsk. olie
- 1 tsk sukker
- 1 tsk salt
- 500 g hvedemel
- 1 glas pizzasauce (eller tomatpuré/purérede friske tomater)
- 150 g revet ost
Ekstra topping til pizzasneglene?
Skal der ekstra smag på, udover tomat og ost, kan du bruge børnevenligt fyld som skinke i strimler, små skiver pepperoni eller anden pølse. Du kan også pynte med grøn peberfrugt i tern og små mozzarellakugler. Spørg fødselsdagsbarnet, hvad der smager bedst - og lav flere forskellige slags, så der er noget at vælge imellem, når fødselsdagsgæsterne går ombord i dine lækre hjemmebagte pizzasnegle.
Fremgangsmåde
Sådan laver du pizzasnegle i hjemmebageriet
- Lun vandet og smuldr gæren ud i det lunkne vand, som skal være fingervarmt (ca. 37°), når du kommer gæren i.
- Blandt sukker, salt med mel og tilsæt cirka halvdelen lidt ad gangen sammen med olien.
- Tilsæt resten af melet, og ælt dejen til den føles blød/smidig og slipper skålens kant.
- Lad dejen til pizzasneglene hæve i 30-40 min.
- Drys lidt mel på bord eller bagemåtte og rul dejen ud til et rektangel. Cirka 40 x 50 cm er en praktisk størrelse.
- Smør tomat/pizzasauce på, drys osten ud og pynt med eventuel ekstra topping og fyld.
- Rul stramt sammen som en roulade og skær i skiver på 1,5 - 2 cm.
- Læg sneglene på bagepapir og lad dem efterhæv 15-20 min. før de kommer i ovnen.
Bag pizzasneglene 200 – 220° i 15-20 min. i nederste del af en almindelig ovn, til de er gyldne og fyldet ser lækkert ud. Lad dem køle af, før de kommer på bordet – tomat og andet fyld kan blive meget varmt.
Pizzasnegle-tips til smag og madpakker
- Drys med oregano eller basilikum for ekstra pizzasmag.
- Lav også en grøn version af pizzasnegle: med spinat og feta i fyldet.
- Bag dobbelt portion og frys ned – nemt at tø op og bruge til madpakker.
Har du? Bagemåtte – bagepapir – pizzaovn til haven