Påskepynt med godt humør
Dæk flot op til årets påskefrokost

Påskepynt er en hyggelig måde at byde foråret velkommen på. Skab hyggelig påskestemning hjemme hos dig selv med dekorative påskeæg, påskekyllinger og påskeharer. Pynt flot op i vindueskarme, på hylder og selvfølgelig som flot påskedekoration som en del af bordpynten til påskefrokosten.
Påskefrokost - sådan dækker du smukt op
Gul er selvfølgelig den vigtigste farve, når du skal dække et flot bord til din påskefrokost. Det kan være en gul dug, men det kan også være påskekyllinger og anden festlig påskepynt, der giver den rigtige stemning og sætter små og store gæster i påskehumør. Brug hvidt service, så står de gule farver klarest frem. Pynt også med lidt grønt for at understrege at med påsken kommer foråret.

Påskefrokost - den typiske danske menu
Hvis du vil invitere familie, naboer og venner på påskefrokost, og det skal være med de helt klassiske ingredienser på menuen, skal du kombinere ‘det store kolde’ bord med et par lækre lune retter:
- Æg, rejer og laks. Skær æggene over i halve og pynt med mayonnaise, krydderurter og eventuelt stenbiderrogn
- Lune fiskefileter med remoulade - populært indslag til påskefrokostgæster i alle aldre.
- Sild – have mindst to forskellige slags: Karrysild, sennepssild, hvide marinerede sild, sherrysild eller hvad I nu bedst kan lide
- Små lune retter som tarteletter med høns i asparges, hjemmelavede frikadeller og leverpostej, medister eller lammekød
- Ostebord – Danbo, Havarti, Brie, blåskimmelost og andre gode danske og udenlandske oste
- Påskedessert - slut med en let, syrlig dessert, for eksempel en hjemmelavet citronfromage eller muffins med gul glasur, som den perfekte afslutning.
- Og så skal der selvfølgelig også godt rugbrød, smør, et par gode salater og passende drikkevarer på bordet 😊 God fornøjelse med påskefrokosten. Husk festlig påskepynt mellem tallerkner og fade.
Påskeæg - hvad har æg med påsken at gøre?
Æg og kyllinger forbindes med påsken, fordi de er symboler på nyt liv og forår. I kristne fortællinger repræsenterer ægget Jesu opstandelse og det spirende liv, mens kyllingen, der bryder ud af ægget, er et billede på livets begyndelse og Jesu genopstandelse fra graven påskemorgen.
Find de gemte påskeæg - skattejagt
Påskeæg er en vigtig del af påskepynten og påskens aktiviteter. Udover at pynte op, er det en populær familieaktivitet at lave skattejagt, hvor børnene skal finde små påskeæg, som er gemt i huset og haven. Eller en skattejagt med poster og opgaver, som så slutter med ‘skatten’, det store påskeæg fyldt med lækkerier for slikmunde.


Pust æg - og lav personlig påskepynt
Sådan ‘puster’ I påskeæg som I selv kan dekorere:
- Vask æggene grundigt, tør dem og sæt dem tilbage i æggebakken, så der er styr på dem.
- Prik et lille hul i både top og bund med en kødnål eller lignende. Lav eventuelt hullerne lidt større, fx med en tynd grillspyds-træpind med spids ende
- Hold (forsigtig) ægget over en skål og pust i det ene hul, så æggets indhold kommer ud gennem det andet.
På den måde laver du tomme æggeskaller, som du kan male, så de kan indgå i årets påskepynt på påskefrokostbordet eller et andet sted, hvor de kan pynte. Du kan have dem liggende i en skål eller på et fad. Mal påskeæggene med vandfarver (som tørrer hurtigt og er børnevenlige) eller akrylmaling. Du kan male dem ensfarvede i blandede farver eller lave avancerede mønstre i mange farver på hver enkelt påskeæg. Begge dele kan blive til personlig og dekorativt påskepynt, som kan bruges år efter år. Gem de flotteste af de nymalede hver påske, så vokser påskepyntsamlingen hvert år.
Påskeæggene kan også pynte i en hjemmelavet påskedekoration - men pas på dem, de tomme ‘pustede’ æg, går let i stykker, så de skal nok helst stå et sted udenfor rækkevidde af små nysgerrige pilfingre. Hvis I ikke vil puste æg selv, kan du også købe mal-selv-påskeæg.
Spørgsmål og svar om påske, påskefrokost og påskepynt
Spørgsmål og svar om påske, påskefrokost og påskepynt
Påskefridagene falder i år i starten af april. Helligdagene skærtorsdag (2. april) og langfredag (3. april) ligger i uge 14, så hvis du kan holde fri mandag – onsdag i denne uge er der mulighed for en god lang påskeferie. Påskedag er søndag den 5. april, 2. påskedag, som også er helligdag, er mandag den 6. april.
Den kristne påske starter med helligdagen palmesøndag (29. marts), der indleder det der kaldes ‘den stille uge’ i kirkeåret. Søndagen har sit navn fordi Jesus den dag, ifølge biblen, kom ridende på et æsel til Jerusalem, hvor folk viftede med palmegrene for at hylde ham.