Gå til indhold

Partytelte og pavilloner til festen

Find den rigtige størrelse og se tip til teltpynt

Stor hvid festtelt med gennemsigtige sider, opstillet udendørs på græs, dekorerede borde og stole indeni, ideel til bryllupper eller fester, omgivet af træer.

Partytelte og pavilloner til konfirmation eller sommerhavefest er en god måde at holde en hyggelig udendørs fest på. Det sikrer gæsterne læ hvis det blæser meget, tørvejr hvis der skulle komme en byge og skygge for kraftig sol.

Her kan du se en vejledende guide til, hvor stort teltet skal være, afhængigt af hvor mange gæster, du inviterer til festen. Partyteltets størrelse afhænger også af, om du laver bordopstilling til gæster som langborde eller som runde borde. Se forskellen i størrelsesguiden længere nede på siden. 

Festtelte og pavilloner er gode i alt slags vejr 

Udover at det giver ekstra hygge og en følelse af nærhed at sidde under tag, er der den ekstra fordel ved at have pavilloner og partytelte til at holde festen i, at de kan være med til at forlænge samværet til langt ud på de kølige aftener og nætter. Især hvis du har en ekstra varmekilde til teltet.  

Hvis det er et stort partytelt, skal du måske bruge flere varmekilder. Læs i produktbeskrivelsen hvor stort et område, den varmekilde du planlægger at bruge til din teltfest, kan varme op.  

En vejledende hovedregel er én varmekilde pr. ca. 30 m². Et telt på 72 m² (6×12) kræver typisk 7–11 kW til en kølig aften. Elektriske varmeblæsere er hurtige til at varme et festtelt op, gasvarmeovne kan du købe både med og uden elektrisk blæser.  

Klapborde og klapstole til partyteltet 

Det er lidt forskelligt, om de bliver kaldt klapborde/klapstole eller foldeborde/foldestole, men reelt er der ingen forskel på det smarte ved dem: Borde og stole, der kan foldes sammen og pakkes væk indtil næste gang, du skal holde fest., er både praktiske og pladsbesparende. Du kan for eksempel opbevare dine sammenklappelige festmøbler i et kælderrum, i garagen eller i haveskuret. Så skal de bare have en hurtig rengøring, inden de er klar til næste fest. En anden pladsbesparende løsning er at købe ekstra stole, der kan stables. 


Hvor stort et partytelt skal man bruge? 

Hvor stort et partytelt skal man bruge til for eksempel 50 personer, og hvad hvis der kommer 70 personer? Korrekt teltstørrelse er vigtigt at have styr på. En vellykket konfirmation eller sommerfest afhænger også af, at teltets størrelse er beregnet til det antal gæster, der er inviteret.   

En almindelig tommelfingerregel er, at du skal regne med 1 – 1,5 kvadratmeter teltplads per gæst, hvis I dækker op til frokost eller middag ved lange borde. Runde borde fylder lidt mere, så her skal du sigte efter 1,5 – 2 kvadratmeter plads til hver gæst.   

Hvide rektangulære borde med hvide duge, dekoreret med kobberbægre, små glasvaser med blomster og cylindriske metalbeholdere, arrangeret i et lyst, vinduesfyldt festtelt.

Teltstørrelse - vejledende guide

Antal Gæster
Langborde - teltstørrelse
Runde borde - teltstørrelse
20
20 – 30 m²
30 – 40 m²
30
30 - 40 m²
45 - 60 m²
40
40 - 60 m²
60 - 80 m²
50
50 - 75 m²
75 -100 m²
60
60 - 90 m²
90 - 120 m²
70
70 - 105 m²
105 - 140 m²
80
80 - 120 m²
120 - 160 m²
90
90 - 135 m²
135 - 190 m²
100
100 - 150 m²
150 - 200 m²

Stor hvid udendørs festtelt med vinduer, opstillet på græs. Inkluderer dækkede borde og bænke, blomsterdekorationer og dekorativ belysning, velegnet til arrangementer eller fester.

Husk at regne det hele med

Husk at regne alt det med der skal være i partyteltet. Hvis der skal være dansegulv, scenegavebord, hyggeområde med loungesæt, bar eller buffet skal du selvfølgelig huske beregne ekstra plads til det også.

Hold flere fester 😊 Slå jer sammen - i familien, på vejen, i foreningen - og køb fælles partytelte som kan komme i brug, hver gang nogen skal holde fest, loppemarked eller et andet arrangement i haven.

Det kan være et par af det helt store partytelte, men det kan også bare være et par ekstra pavilloner, som ikke fylder så meget og hurtigt kan sættes op og tages ned igen, hvis nogen pludselig kommer i festhumør eller får lyst til at invitere et par naboer til udendørs (overdækket) frokost eller middag. 


Hvordan pynter man et partytelt?

Der er mange måder at gøre partyteltet endnu festlige på. Det er altid en god idé at pynte op med lidt af årstiden i teltrummet og på bordene. Det kan for eksempel være grene med knopper og nyudsprungne lysegrønne blade om foråret, sommerblomster eller grene fra blomstrende buske lidt senere på året - og kogler, kastanje, agern i efteråret.

Sådan gør du partyteltet ekstra festligt

  • Lyskæder, lanterner og fakler. Skab en hyggelig stemning med LED-lyskæder langs teltets loft og sider med indendørs lyskæder. Kombinér med lanterner eller stearinlys i glas for at skabe en varmere belysning. Lys haven op, for eksempel gangarealet til og fra partyteltet, med udendørs lyskæder - fakler eller LED-solcellelamper der selv tænder når det bliver mørkt.
  • Kunstige blomster og grønne ranker. Pynt teltet med farverige blomster der kan genbruges i vaser på bordene eller andre steder i teltet. Du kan også skabe ekstra havestemning med efeu med lys. ved at kombinere ranker af blomster, blade og planter med lyskæder.
  • Balloner, heliumballoner og ballonbuer. Skab en flot indgang med en festlig ballonbue eller følg op inde i teltet med balloner i flotter farver og sjove former.
  • Hyggeområde med loungemøbler og puder. Hvis der er plads: Skab små opholdsområder med plads til hyggesnak, spil og tegning – indret med lounge-sæt, puder og tæpper til børn og voksne.
  • Farvetema til bordopdækningen. Vælg et farvetema (én eller to gennemgående farver), hvis du gerne vil have et bestemt udtryk, der afspejler årstiden eller festens anledning, i teltrummet. Du kan bruge mange forskellige elementer til at understrege festens farvetema, for eksempel: Service og bestik, festartikler, termokander.
Elegant banketbord dækket med hvide duge, stole med overtræk, blomsterdekorationer, glas, tallerkener, kopper og foldede servietter, ideelt til bryllup eller formelle begivenheder.

Spørgsmål og svar om partytelte og festpavilloner

Hvad skal jeg vælge – partytelt eller pavillon? Mange vil nok sige, at det er det samme, men der er reel forskel. Et partytelt er bygget til midlertidige arrangementer og er ofte en lettere aluminiumsramme eller en galvaniseret stålramme med en teltdug i PE eller PVC, som kan pakkes sammen mellem festerne.

Du kan også få pavilloner, der er hurtige at sætte op/tage ned som små telte, men normalt er en havepavillon en mere permanent konstruktion. Typisk har den med kraftigt stålstel, dobbelttag, faste sidevægge og i det hele taget et mere elegant udtryk, der kan stå og bruges i haven året rundt, eller i hvert fald fra forår til efterår.

Skal teltet kun bruges til enkelte større fester som konfirmationen eller en rund fødselsdag, er et partytelt normalt det rigtige valg. Er du på udkig efter en fast udestue, du kan have glæde af hele sommeren (måske året rundt?), skal du gå efter en kvalitetspavillon.

HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg