Trampolin i haven
Se guiden med spørgsmål og svar

Havetrampoliner er blevet et kæmpehit i danske børnefamilier, og det er der flere gode grunde til. Det er rigtig sjovt at hoppe på trampolin, både alene og sammen med et par legekammerater eller med sine søskende. Der er masser af lege, der kan kombineres med hopperiet, fangelege eller lege med små og store bolde, og så er trampolinhop god motion.
Trampoliner og sikkerhed
Det er vigtigt at være opmærksom på sikkerheden, hvis du sætter en trampolin op i haven. Vær omhyggelig med at læse og forstå den medfølgende brugsanvisning til hvordan du placerer, samler og vedligeholder trampolinen korrekt, så der ikke sker ulykker fordi nogle af trampolinens dele ikke sidder ordentligt fast, eller fordi trampolinen ikke er opstillet på et jævnt underlag.
Sjov leg kan også hurtig blive lidt vild. Sørg altid for at alle hoppeglade, store og små kender de gode hopperåd, der sikrer en fornuftig adfærd og forhåbentlig forhindrer at nogen kommer til skade.

Husk de 5 gode hopperåd
1. Hop altid én ad gange, så I ikke støder ind i hinanden.
2. Brug sikkerhedsnet og tjek jævnligt, at de sidder ordentligt fast.
3. Slå aldrig saltomortaler. Selvom det ser flot ud, kan det give alvorlige skader, hvis man lander forkert på ryg eller nakke.
4. Børn under seks år skal have en voksen med ved trampolinen.
5. Giv trampolinen et sikkerhedstjek en gang imellem. Mindst hvert halve år.
Trampolinguide – spørgsmål og svar om havetrampoliner
Trampolinguide – spørgsmål og svar om havetrampoliner
De mest udbredte grunde til uheld og ulykker på trampoliner er manglende eftersyn/vedligeholdelse og forkert hoppeadfærd. Hvis alle hoppende overholder de 5 gode hopperåd, som er beskrevet tidligere i artiklen, og hvis trampolinen får et sikkerhedstjek hver halve år, nedsætter det risikoen for uheld. Du kan læse mere om de officielle anbefalinger og sikkerhedsreglerne for brug, placering og vedligeholdelse af havetrampoliner hos sikkerhedsstyrelsen i artiklerne Alt, du skal vide om sikkerhed og trampoliner og Sådan undgår du børneulykker på trampolinen.
