Gå til indhold
  • Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 25,-

Drivhus eller orangeri?

Find ud af hvad der passer bedst til dine havedrømme

Drivhus af glas med metalramme, dobbeltdøre og sadeltag. Indvendigt er der potteplanter og haveværktøj på et træbord. Omgivet af frodig beplantning og blomster.

Et drivhus eller et orangeri forlænger havesæsonen med et lækkert uderum, og giver dig mulighed for at forspire og dyrke dine egne friske grøntsager og krydderurter. Især planter som tomat, agurk, chili og citrus trives godt med læ for vinden og den ekstra varme.

Sådan vælger du farve på dit drivhus 

Farven af drivhuset eller orangeriet kan have stor betydning for, hvor godt det passer ind i havens samlede udtryk. Når du har besluttet, hvor dit nye drivhus skal placeres, så stil dig på stedet, og se dig omkring: Hvilke andre farver er der i nærheden på bygninger, rækværk og beplantning. Derefter går du rundt i haven, og ser mod det sted, drivhuset kommer til være. Herefter kan du overveje, hvilken drivhusfarve, der passer bedst.

Vælg drivhus efter farve  

Her kan du se, hvilke modeller der er at vælge imellem i grøn, sort og sølv. 

Drivhuset er dit skønne ekstra rum 

Du kan få drivhuse, vægdrivhuse og orangerier i mange forskellige størrelser. Fælles for alle typer og modeller er, at de skaber et skønt ekstra rum et sted i haven eller på terrassen. Du får plads til hjemmedyrkning af grøntsager, blomster og flotte grønne planter, som alt sammen trives fordi drivhusrummet er varmere end udenfor og giver læ for kold og irriterende blæst. 


Hvad er forskellen på drivhus og orangeri?

Hvorfor hedder det drivhus, og hvad er et orangeri egentlig? Drivhuset hedder sådan, fordi det bruges til at drive planter til tidlig vækst i beskyttede omgivelser. Et mindre drivhus uden opvarmning kaldes også et væksthus.

Orangerier var oprindelig opvarmede glasbygninger, hvor ‘orangetræer’ (citrustræer som appelsin, citron og lignende) kunne overvintre. De tåler nemlig ikke frost.

I dag bruger man ‘orangeri’ mere bredt om større drivhuse, der først og fremmest er beregnet som opholdsrum, f.eks. en ekstra spisestue i haven, en lækker lounge i haven eller et ekstra lunt område på terrassen med plads til masser af flotte planter og måske endda mindre træer.​​​​​​​


Det er vigtigt at tilføre ekstra næring til de planter, du har i drivhuset eller orangeriet. Forskellige plante har brug for varierende mængder af forskellige næringsstoffer, der findes i jordbunden de steder, hvor planterne vokser naturligt. Det er de forhold, du kan efterligne i drivhuset ved at bruge den rigtige gødning.  

Det er en fordel at vælge gødning, der er specielt egnet til de plantetyper du har. Du kan blandt andet få gødning, der er særlig godt til:  

  • Citrustræer og oliventræer  
  • Grøntsager - forskellige typer  
  • Orkideer og andre blomstrende planter  
  • Chiliplanter 
  • Krydderurter 
Drivhus af glas med metalramme, indeholdende små potteplanter på en hylde. Udenfor ses højbede af træ med forskellige grønne planter i en solrig have.
Grøn urteplante i potte med tynde, spidse blade, leveret i sort plastbeholder. Velegnet til indendørs eller udendørs dyrkning, vist i drivhus med trækasser.

Kvalitetstid til mennesker og planter 

Drivhuse og orangerier giver masser af gode havetimer, fritidsmuligheder og kvalitetstid til både planter og mennesker. 

Forspiring af planter i drivhuset er helt oplagt, så der hurtigt kommer gang i køkkenhaven og masser af farverige blomster i bede og krukker. Du kan også dyrke dine egne friske grøntsager, f.eks. tomater, agurker og krydderurter. Du vælger helt selv dine yndlingsgrøntsager, og ungerne kan jo så gulerødder og ærter i drivhusets beskyttede omgivelser, hvis de har lyst til det. 

Indret dit drivhus med hyggehjørne 

Hvis du indretter en del af drivhuset eller orangeriet med et par gode lounge siddepladser eller et cafesæt, har du et hyggeligt ekstra rum i haven. Det er guld værd både forår og sommer, når det bliver køligt hen på aftenen. Og når sommeren er forbi, kan du forlænge sidde-ude-sæsonen langt ind i efteråret. 


HUSK: Altid lave priser!

Spørgsmål og svar om drivhuse og orangerier  

Hvor stort et drivhus må jeg bygge? Det er godt at kende svaret på, inden du starter byggeriet, så du er sikker på at overholde reglerne for drivhusbyggeri: Så længe dit drivhus holder sig under 50 kvadratmeter behøver du ikke søge om byggetilladelse til eller anmelde det som småbyggeri til kommunen. Læs mere om Love og regler for byggetilladelse - drivhuse og andre små bygninger. Er du i tvivl om de lokale regler, kan du ofte finde dem på din kommunes hjemmeside eller ved at kontakte kommunen og spørge.