Gå til indhold

Forår i haven - er du klar?

Kom godt i gang med havesæsonen

“Hvornår er det forår?” Et spørgsmål alle utålmodige haveelskere stiller sig selv i løbet af marts - og måske starten af april, hvis det trækker ud. 

Forår betyder at haven springer ud, dagene bliver længere, livet vender tilbage til naturen. For haveejerne betyder det at de kan komme i gang med projekterne i haven, som f.eks. reparation af huller i græsplænen. Alle havefolk med utålmodige grønne fingre holder skarpt øje med vejrudsigten og ikke mindst: Frostgraderne. For frost er det tidlige forårs joker, hvor det er svært eller umuligt at komme i jorden. 

Desuden er der ikke rigtig noget, der begynder at gro, før det bliver lidt varmere udenfor. Heldigvis er der mulighed for at tyvstarte, for eksempel med forspiring i vindueskarmen eller drivhuset.

Haveredskaberne – er de forårsklar?

Det er altid en god idé at starte havesæsonen med at se efter, om du har hvad du skal bruge af haveredskaber. Tjek også at alt er i god stand. Der er ikke noget mere irriterende end at være klar til at gå i gang i forårshaven og så opdage, at din yndlingsplanteske er væk, trillebøren punkteret og din bedste rive er gået i stykker.

Havemøbeltjek, drivhus og teltplads

Tjek også tilstanden af havemøblerne, der har været pakket væk for vinteren eller stået ude. Måske er der brug for et par nye? Rengøring og rens af havemøbler er også en god aktivitet i foråret. Og så er det jo nu, du kan gå en tur med målebåndet og tænke lidt længere frem: Hvor er der bedst plads til partyteltene eller måske til dit nye drivhus eller orangeri?


Forspiring - forårshaven hurtigere i gang

Grønne spirer i vindueskarmen eller et andet indendørs sted, hvor der er godt med lys, er et hyggeligt forårstegn. Du kan tyvstarte årets vækster til køkkenhaven eller drivhuset allerede nu ved at så frø i forspiringspotter, forspiringsbakker og forspiringsbriketter. Et minidrivhus, som kan stå indendørs eller et udendørs vægdrivhus på et par kvadratmeter er også gode til forspiring af kartofler, tomater og alt andet det andet, du har planer om at dyrke.    

TIP:

5 tip til en god start på foråret i haven

Person bruger grønne beskærersakse til at klippe en rød blomst blandt blå og røde blomster i en solrig have. Langærmet trøje, fokus på hænder og værktøj.

1. Har du de rigtige og bedste haveredskaber?

For mange haveelskere er det en stor del af fornøjelsen at få rørt sig og bruge kroppen ude i den friske luft. Forår i haven starter ofte med en grundig oprydning – her er en god trillebør uundværlig. Og med de rigtige redskaber bliver fornøjelsen endnu større. Har du de rigtige haveredskaber, der gør havearbejdet nemmere og sjovere? Se tip til hvad forskellige typer af haveredskaber er bedst til.


2. Giv græsplænen et forårs-facelift

Mange græsplæner ser temmelig triste ud i det tidligere forår, hvor lys og varme endnu ikke har sat gang i gro og grønt. Hjælp græsset i gang ved at rive plænen for at fjerne visne blade og mos. Herefter kan du efterså bare pletter med græsfrø og styrke græsplanternes rødder og hæmme mængden af mos ved at tilsætte moshæmmende kalktilskud til græsplænen. Brug eventuelt også topdressing der giver en sundere græsplæne.

Tilfør næring og kalk til din græsplæne tre-fire gange i løbet af vækstsæsonen. Læs mere om sund og flot grøn græsplæne her: Tip til hvordan du fjerner mos fra græsplænen.

3. Beskær træer og buske

Fjern døde eller beskadigede grene for at fremme sund vækst. Foråret er en god årstid til beskæring af træer og buske, der er blevet for store, fordi det er lettere at se, hvad der skal væk, før der kommer blade på. Du kan også beskære en del frugttræer, men undersøg først, hvornår og hvordan de enkelte sorter skal skæres tilbage, så du ikke skader dine træer. Du skal bruge beskæresaks, grensaks og sav til beskæring. Hvis du har roser og lavendler, så vent med dem, indtil du er sikker på, at der ikke længere er risiko for frost. 




4. Ryd op i staudebedet

Stauder er planter, ofte med flotte blomster, der kommer igen år efter år. Visne stængler, blade og frøstande, der har stået siden efteråret, skal fjernes nu, så der lys og luft til de nye planter. En haveskammel med opbevaringsrum er smart og praktisk her, og så selvfølgelig gode haveredskaber til forårsoprydningen. Du vil også blive glad for et par lune havehandsker, hvis du ikke allerede har et par.


Et par lilla havehandsker med blomstermønster bruges til at plante eller passe blomster i haven, mens en lille blå håndskovl graver i jorden.
Metalthjulbør fyldt med terrakottakrukker, sorte plastpotter og haveredskaber som rive og skovl, placeret på græs i en farverig blomsterhave.

5. Planlægning af køkkenhaven

Allerede i det tidlige forår kan du gå i gang med at udtænke en plan over, hvilke grøntsager og krydderurter du vil dyrke i år. Du kan også gå i gang med løsne jorden ved at grave den igennem og tilføre jordforbedrende kompost med næringsstoffer så alt er klar til såning. Højbede er er flot og praktisk måde at anlægge sin køkkenhave på.


Spørgsmål og svar om forår i haven

Forspiring er processen, hvor du starter kartoffelplanternes vækst indendørs, inden de sættes i jorden ude i haven. Kartofler kan forspires fra marts: Læg dem i bakker eller på aviser i et lyst, køligt rum med en temperatur på 10-15 grader. Hvis der er tegn på spirer, skal de vende opad. Når spirerne er 2-3 cm lange, er kartoflerne klar til at lægge i jorden. Vent til april/maj, når der ikke længere er fare for nattefrost. Tip: Du kan sagtens dyrke kartofler i spande fyldt op med jord. Skal du bruge udstyr til forspiring af grøntsagsplanter eller andre ting til køkkenhaven: Se hvad vi har til forspiring hos Harald Nyborg – til ALTID LAVE PRISER!

HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg