Hækkeklipper eller hækkesaks?
Sådan får du det bedste og pæneste resultat når du klipper hæk
Det er selvfølgelig et temperamentsspørgsmål, om du foretrækker at klippe hækken med en effektiv elektrisk hækkeklipper, eller om det fint nok at klippe selv og bruge lidt mere tid og armmusklerne med en manuel hækkesaks.
Hækkeklipperne med ledning kan blive ved, til du er færdig, og det er jo smart nok. Ulempen er, at du skal holde godt øje med ledningen for ikke at komme til at klippe den over. Har du en meget stor, høj eller lang hæk, er den mest kraftfulde hækkeklipper en model med benzinmotor. Er hækken særlig høj eller svært tilgængelig, kan du anvende en teleskopisk hækkeklipper. Se på hækkeklippere med batteri, el (ledning) og benzinmotor.
Kåret som GODT KØB af magasinet Gør Det Selv: Effektiv batteridrevet hækkeklipper fra Skil.
Brug altid havehandsker eller arbejdshandsker til at beskytte hænderne. Hvis der er torne på hækken, er det også en god idé at have en langærmet trøje eller skjorte på. Hvis du bruger elektrisk eller benzindreven hækkeklipper, husk: beskyttelsesbriller til øjnene og høreværn til ørerne.
Nogle hæktyper har bedst af at blive klippet på et bestemt tidspunkt af året. Slå planterne op eller spørg på planteskolen eller i havecenteret.
Hækklipning trin-for-trin
- Forberedelse. Tjek på forhånd, at du har alt, du skal bruge (se tjeklisten længere ned i artiklen) og at alt virker som det skal. Der er ikke noget mere irriterende, end at skulle på indkøb, når man lige er kommet godt i gang med at klippe hækken. Tjek også lige vejrudsigten, ik?
- Fjern døde grene og tynd ud. Start med at fjerne døde eller syge grene ved at klippe dem helt tilbage til hovedgrenen eller stammen med en grensaks. Det giver en sund hæk og fremmer væksten. Tynd eventuelt lidt ud i områder, hvor hækplanterne er groet meget tæt. Det giver lys og luft.
- Afmærk hækkens form og højde. Brug snore til at markere den ønskede form og højde på din hæk. Det er god hjælp til at opnå en ensartet og lige klipning. Du kan også bruge træpinde eller en klat maling til at markere start- og slutpunkter.
- Klip hækkens top og sider. Begynd med at klippe toppen af hækken. Lav jævne, vandrette og ikke for hurtige bevægelser fra side til side, hvis du bruger en elektrisk hækkeklipper. Fortsæt med at klippe siderne af hækken på samme måde, nu med jævne, lodrette bevægelser op og ned. Klip nedefra og opad, så det du klipper af, ikke hænger fast i det uklippede nedenunder.
- Trim til sidst.Hvis der er behov for yderligere trimning eller finpudsning, kan du bruge beskæresaks eller en grensaks til at rette eventuelle uregelmæssigheder.
Tjeklisten – har du det hele når du skal klippe hæk?
Effektiv oprydning efter hækklipning