Fastelavn – er mit navn

Fastelavn er en skøn og hyggelig tradition, hvor både børn og deres voksne kan være med til at klæde sig ud, slå katten af tønden og bage lækre fastelavnsboller.
Hvornår er det fastelavn?
I 2026 er det fastelavn søndag den 15. februar 2026.
Fastelavnssøndag flytter lidt rundt fra år til år. Det er altid den søndag, som ligger syv uger før påskedag. Mange, f.eks. skoler, fritidsklubber og børnehaver, holder også fastelavnsarrangementer dagen efter, altså mandag 16. februar.
Her får du tips og tricks til en god fastelavnsfest med børn, svar på hvor fastelavnstraditionen kommer fra og hvad det egentlig er for noget, det der men en kat i en tønde. Vi har fundet en nem opskrift på fastelavnsboller, så der er lidt lækkert til kattekongen, kattedronningen og alle deres smart udklædte gæster.

Det skal du bruge til fastelavnsfest for børn
Har du det hele til fastelavnsbordet, til at pynte festligt op og til at slå katten af tønden?
Slå katten af tønden
Pynt og lækkerier til fastelavn
Fastelavnsboller – nem opskrift I kan bage selv
Fastelavnsboller – nem opskrift I kan bage selv
Bag jeres egne lækre boller med creme- eller syltetøjsfyld. Her får du en nem opskrift, og er det en fastelavnsfest med børn, kan I jo sætte gang i hjemmebageriet som en hyggelig fælles aktivitet. Så kan fastelavnsbollerne være klar, når I er færdige med at slå katten af tønden. PS. Hvis du laver creme som fyld, så lav den først, så den kan køle af mens dejen bliver klar.

Fastelavnsboller – nem opskrift I kan bage selv
Dej:
- 350 g hvedemel
- 50-60 g sukker
- 125 g blødt smør
- 1 æg (til dejen)
- 1 dl mælk
- 25 g gær
- Lidt salt
Vaniljecreme:
- 2 dl mælk
- 1 æg
- 30 g sukker
- 1 spsk. majsstivelse (eller hvedemel)
- 1 tsk. vaniljesukker
Pynt og pensling:
- 1 sammenpisket æg til pensling
- Flormelis og kogende vand til glasur
- Frysetørret hindbær til drys
Fremgangsmåde
Sådan gør du - dej:
- Varm mælk til den føles behageligt ‘lillefingerlun’, og rør gæren ud i mælken. Det er lettere, hvis du smuldrer gæren i mindre stykker.
- Tilsæt mel, sukker, blødt smør, æg og salt. Rør/slå dejen godt sammen.
- Stil dejen til hævning i en time. Stil den i en skål et lunt sted. Dæk med et låg eller et viskestykke.
- Rul dejen ud til en stor firkant og skær den ud i 12 eller 15 stykker. Læg en lille skefuld creme eller syltetøj på hver firkant, som derefter samles til en lukket pakke, så fyldet ikke løber ud. Til sidst rulles de forsigtigt til runde boller.
- Stil fastelavnsbollerne på en plade med bagepapir. Vend samlingen nedad, så er der mindre risiko for, at fyldet løber ud.
- Bollerne skal efterhæve 45 min (dæk dem med et viskestykke), pensles med lidt æg og bages 12-14 minutter ved 200°.
- Pyntning: Lad bollerne køle helt af på en rist. Rør en tyk, hvid glasur af flormelis og lidt kogende vand. Smør glasuren på bollerne, og drys straks med frysetørret hindbær, mens glasuren stadig er våd, så det sidder godt fast.
Sådan gør du - creme:
- Pisk mælk og æg sammen. Brug en gryde med tyk bund, så det ikke brænder på. Pisk mel/majsstivelse, sukker og vaniljesukker i.
- Bring blandingen i kog ved jævn varme – husk at røre rundt hele tiden. Kog 3-4 min.
- Hæld cremen i en skål og lad den køle af. Dæk skålen tæt med husholdningsfilm helt nede ved overfladen, så der ikke kommer skind på cremen.
Spørgsmål og svar om fastelavn
Spørgsmål og svar om fastelavn
Traditionen med fastelavn stammer fra det det tyske ‘Fastelavent’, der betyder ‘aftenen før fasten’. I gamle dage markerede fastelavn starten på kirkens 40 dages faste uden kød. Det med at klæde sig ud kommer fra en gammel skik, hvor karlene sværtede sig sorte i ansigterne og besøgte nabogårdene for at få lidt lækkerier inden den kødfri fastetid.