Gå til indhold
  • Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 25,-

Strikkeopskrifter og begynderstrik

Se guiden: Kom godt i gang med strikningen

Kvinde strikker med rødt garn, holder strikkepinde og en kurv med rødt, orange og pink garn, sidder på mønstret sofa iført lysegrå sweater.

Strikning er god afslapning. Til hverdag, under transport og hvis du har taget strikketøjet med på ferie.

Du kan lytte til radio eller høre en god podcast, mens du hygger og nørkler med strikketøjet. I hvert fald, når du lige har knækket koden til at slå masker op, læse en strikkeopskrift og fået rutinen med at strikke ret eller vrang på de rigtige tidspunkter.

Og så er der selvfølgelig resultatet: Glæden ved et stykke strik, du har lavet helt fra bunden. Til dig selv eller som gave til en du holder af. I lige præcis de farver, du har udvalgt.

Lad dig ikke slå ud af nye ord som pinde 3, masker, strikkefasthed, ret, vrang og andre begreber fra strikningens verden. Du lærer hurtigt de mest almindelig strikkeord, og når du først lige knækker koden til de helt grundlæggende ting, er det slet ikke så svært.

I denne artikel får du nogle gode begyndertips til hvordan du kommer i gang, hvis du har lyst til at lære at strikke. Du får også gratis strikkeopskrifter og et par forslag til, hvad der er nemt at strikke, hvis du er nybegynder.


Strikkeopskrifter er en god start

Person strikker med cremefarvet garn, omgivet af garnnøgler og kurv på et træbord med et glas kaffe. Hyggelig, hjemlig atmosfære til håndarbejde.

Udførlige og pædagogiske strikkeopskrifter, som er udarbejdet af erfarne strikkere, er et godt redskab, når du er ny i strikningens verden. Køb et par gode strikkebøger eller find opskrifter og inspiration online.

5 nemme strikkeopskrifter til at starte med

Her får du fem gratis strikkeopskrifter, som er gode at starte med, hvis du endnu ikke er så erfaren med strikningen. Nogle af dem er meget nemme, andre en lille smule sværere. Ved alle opskrifter kan du se hvilke materialer, du skal bruge, og hvad de forskellige forkortelser i strikkeopskriften betyder.

Klik på linkene og hent en eller flere af de nemme og gratis strikkeopskrifter som PDF. © Design og opskrift: Karen Klarbæk

I gang med at strikke – hvilken slags garn?

Vælg den type strikkegarn, der passer bedst til dit næste strikkeprojekt. Det står i opskriften, hvilken slags garn, det er anbefalet at bruge.



Spørgsmål og svar om strikning

Strikkepinde af bambus eller en anden slags træ er gode, hvis du lige er begyndt din opdagelsesrejse ind i strikningens skønne verden.Træ er behageligt at have i hænderne, og så er det et naturligt letvægtsmateriale – en vigtig detalje, når det er noget, du skal sidde med i mange timer ad gangen. Mellemstore pinde, f.eks. størrelse 4-5 mm, er gode til begyndere. Start

Rigtig god fornøjelse 😊 med strikketøjet