Gå til indhold

Fuglefoder og foderautomater

Metalfuglefoderautomat fyldt med jordnødder, hængende fra en gren. Flere små fugle med gul og sort fjerdragt sidder og spiser af nødderne.

Husk vinterfodring af havens fugle

Foderhuse og foderautomater og et godt lille lager af forskellige typer af fuglefoder. Så er du klar til vinterfordring af havens fugle er – en hyggelig tradition i de kolde måneder, hvor det kan være svært for fuglene at finde mad nok i naturen. Naturen kommer lidt tættere på, når der er fugleliv i haven eller på altanen.

Hvordan kan man hjælpe fuglene i kulden?

Fuglene har det brug for ekstra meget mad, når det er koldt. Lave temperaturer betyder nemlig, at fuglene skal bruge mere energi på at holde varmen. Her kan du læse mere om havefuglenes livretter, og om hvordan du bedst beskytter fugle mod at blive overfaldet af katte og andre rovdyr, mens de spiser. Du får også et par gode tip til, hvordan du nedsætter risikoen for at tiltrække rotter i forbindelse med vinterfodringen.

Husk også frisk vand til fuglene

Fugle har behov for vand året rundt, og det kan være svært at finde i frostvejr. Stil frisk vand ud i nærheden af fuglefoderstederne af og til. Det fryser selvfølgelig også til i frostvejr efter et stykke tid, men hvis du stiller det frem samtidig med, at du lægger frisk foder frem, kan en del fugle nå at slukke tørsten.  


Metalfuglefoderautomat med cylindrisk form, fyldt med runde fedtkugler med frø. En lille fugl sidder på foderautomaten, velegnet til udendørs brug i haven.

Læg et par gamle æbler ud til solsorten

Har du et par gamle æbler, vil det glæde havens solsorte. Sjagger (samme størrelse som solsorten, men grå og brun) elsker æbler. Får du besøg af sådan en flok, bliver der gang i gaden, eller rettere sagt. I haven. Bogfinker, rødhalse og drosler spiser også æbler.

Sådan beskytter du fugle mod katte og andre rovdyr

Placer dine fuglefodringssteder væk fra steder, hvor katte kan ligge på lur og overraske fuglene. Husk at katte klatrer godt og kan springe overraskende langt og præcist. Så hæng foderautomater op i mindst et par meters væk fra buske, tage og gemmesteder, hvor en katte kan ligge på lur.

Hvis du vil beskytte mod luftangreb, kan du overveje at sætte net eller en anden overdækning op over foderområdet, så småfuglene ikke ender som naturens egen foderautomat for spurvehøge og andre rovfugle, der slår lynhurtigt til fra oven.

Nedsæt risikoen for at tiltrække rotter

Rotter er altædende og kan desværre også godt lide fuglemad. For at minimere risikoen for rottegæster ved dit fuglefoder, kan du følge disse råd:

  • Læg foder ud om morgenen, og ikke mere end fuglene plejer at spise i løbet af dagen. Så får havens fugle morgenmad, og der er mindst muligt/intet tilbage til natdyr som rotter.
  • Hæng dit fuglefoder op i foderautomater, så det bliver svært eller umuligt at nå for havens ikke-flyvende dyr.  
  • Undgå at fodre med brød og andre madrester, som rotterne kan lugte på meget lang afstand.

Rottebekæmpelse i hus og have

Effektive rottefælder og smarte ultralydskræmmere mod mus og rotter, hvis du allerede har ubudne gæster i haven eller huset.


Spørgsmål og svar om fodring af fugle

Hvad spiser fuglene helst om vinteren? Det varierer, hvad havens forskellige fugle bedst kan lide, nogle er mere kræsne end andre. Hvis du fodrer med lidt forskelligt, f.eks. en god vildfugleblanding suppleret med nødder og fedtkugler/mejsebolde, bliver der mere livligt og flere fuglearter at se på i haven.


HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg
Gaver til pakkeleg