Kør-selv-ferie – se tjeklisten
Hvad skal jeg huske på bilferien?
Kør-selv-ferie i egen eller lejet bil betyder frihed, fleksibilitet og god tid til at tale sammen undervejs. Og så er bilturen en god mulighed for at se andre landes byer og landskaber tæt, men også for at gøre stop, når man har lyst, eller for at tage en afstikker eller en omvej, hvis der er stemning for det.
Er bilen i form til kør-selv-ferien – og har du husket det hele? Find autotilbehør og reservedele.
Hvad skal man huske når man kører sydpå?
Bilferie har mange fordele. Uanset om du kører med venner, med familien eller tager på landevejen alene. Bilen skal selvfølgelig være klar til turen, Hvis der er børn med, og I skal køre langt, er det desuden en rigtig god ide at have tænkt over bagsædeunderholdningen.
Hvordan sover børn bedst i bilen?
Skal I køre meget langt på kør-selv-ferien og har børn med, er det en god idé at have tænkt lidt over, hvordan de kan sove godt. Hvis det er mindre børn, er en god og sikker autostol selvfølgelig et must. Husk også yndlingssovedyret. Til de større børn er det smart at indrette bagsædet ferievenligt med et par gode tæpper, hovedpuder eller nakkepuder. Kør meget tidligt om morgenen, hvis I har mulighed for det. Så kan børnene starte med at sove de første par timer, mens I får lagt nogle gode kilometer bag jer, inden det er tid til første pause med fælles morgenmad.
Der er en del andre praktiske og sikkerhedsmæssige ting, du skal have tjek på, for at få en god kør-selv-ferie. Det kan du alt læse mere om længere ned i denne artikel.
Cykler med på bilferien? Find cykelholder/cykelstativ til bilen. Husk at nummerpladen ikke må være helt eller delvis dækket. Bestil ekstra 3. nummerplade til at hænge yderst, hvis du ikke har.
Før kør-selv-ferien – serviceeftersyn og sikkerhedstjek af bilen
Er kør-selv-ferien en lang tur, er det vigtigt, at bilen får et grundigt serviceeftersyn inden feriestart. Det er også en rigtig gode ide at have ekstra med hjemmefra af væsker og tilbehør, som du véd, passer til din bil.
- Tjek motorolie, kølervæske og sprinklervæske. Fyld alt op inden turen og hav eventuelt ekstra med.
- Få efterset at alle bilens lygter virker som de skal. Også blinklysene. Hav et på ekstra autopærer med.
- Tjek viskerblade. Hvis de er for slidte, renser de ikke ruderne ordentligt.
Kontrollér for korrekte dæktryk. Det har både betydning for sikkerheden og forbruget af benzin/diesel/el. Få alle dæk grundigt tjekket for slitage. Dækmønstrene må ikke være nedslidte (se specifikationerne eller spørg på det værksted, du bruger).
Også smart at have med på bilferien: Startkabler – Sikkerhedsvest – Førstehjælp – Værktøj til dækskifte
Madvarer og drikkevarer i bilen på kør-selv-ferien
Især hvis I kører sydpå, ned til varmen, er det en stor fordel at have mulighed for at holde madvarer og drikkevarer kølige på kør-selvferien. Der findes mange forskellige slags kølemuligheder, der egner sig godt til bilferier. Du kan både få køletasker, der bruger strøm, og nogle der bare skal køleelementer i. Husk at få køleelementerne med ind, hvis I overnatter et sted, der har køleskab med frostboks. Bokse til at holde styr på mad og snacks i eller udenfor køl samt et par køkkenruller eller servietter til fedte fingre er også gode at have på tjeklisten.
Underholdning til alle på kør-selv-ferien – se idéer til sjove lege i bilen